Svar: En håndfuld spørgsmål om uld
Kære Charlotte
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål om uld :)
Tøj i 100 % uld er det optimale. Nogle børn synes dog at ren uld kradser lidt og her kan en uld/bomuld være en rigtig god idé. Det er vævet sådan, at bomulden sidder ind mod kroppen og ulden yderst (uden at man kan se det). Derfor synes nogle børn at det er rarere at have på og det skønnes at uld/bomuld har 75% af egenskaberne i forhold til en 100% uld.
Der er ingen grund til at udskifte hele garderoben, for at få glæde af uldens egenskaber. I forhold til at holde kroppen tør, så er det nok at bruge uldundertøj og derudover kan du bruge almindeligt tøj - også i bomuld. Du kan således også bruge bomuldsstrømper og vil du give din dreng lidt ekstra varme på fødderne, så kan du give ham et par sutsko på i uld.
Fleece er altid lavet i syntetiske materialer. Derfor kan det ikke regulere kropstemperaturen på same måde som uld. Men igen, vil det at din dreng har uld inderst på kroppen hjælpe ham - også hvis han puttes i en fleecedragt. Du kan dog også sagtens købe en sovedragt i uld. Man kan få dragter i "børstet uld", det er tykt og lækkert - og kradser normalt ikke.
Jo koldere det er, jo mere glæde kan man naturligt have af at bruge flere lag uld. Du kan derfor godt give din dreng uldundertøj på og så f.eks. en bomuldsbluse og slutte af med en vest i uld eller en trøje i uld. Ulden inderst holder kroppen tør, og eventuel fugt bliver ledt videre til bomuldslaget. Når du så bruger en uldvest eller uldtrøje til sidst, så sikrer du afslutningsvis et dejligt lunt isolerende lag på en kold dag.
Hvis du bruger tre lag uld og også putter ham i en ulddragt, så kan han godt få det for varmt ... Du er nødt til at forsøge dig lidt frem og sammensætte hans tøj efter, hvordan han virker til at ...
... have det bedst. Og sammensætningen af tøj vil naturligt kunne variere fra nu og de næste måneder og hele vinteren igennem.
Børn bør, når det er koldt, have en hue på, når de sover ude. Det kan f.eks. være en elefanthue og den må gerne være i uld eller i uld/bomuld - igen hvor bomulden vender ind mod huden og ulden er yderst.
Uldtøj findes i mange prisklasser - som du måske har set, så har jeg en serie i Føtex, som er lidt billigere, men stadig samme gode kvalitet :) Du kan som sagt sagtens blande uldtøj med det normale tøj ud over.
Om personalet i vuggestuen vil give ham en natdragt på .. tja, måske. Men jeg tænker, at hvis han har uldundertøj inderst og sit normale tøj på yderst og så puttes med en vest, trøje eller lignende og derudover i en dragt, så burde han være klædt fint på.
Og når alt dette er sagt, så skal du huske, at der er mange andre faktorer der spiller ind på, hvorvidt I kan gå vinteren igennem uden for mange sygedage. Det er f.eks. vigtigt at man har en god håndhygiejne, det vil sige at man vasker hænder på både sig selv og sit barn i forbindelse med bleskift, spisning og når der pudses næse. Det er vigtigt at legetøj, sutter, puttebamser og -klude vaskes jævnligt. Det er vigtigt at barnet får en sund og varieret kost - herunder at barnet f.eks. tilbydes fisk. Det har betydning, hvor mange børn der passes sammen på lille plads, om børnene kommer ud og får frisk luft, og børnenes alder spiller også ind. Det siges at det tager 2 vintre at opbygge et stærkt immunforsvar, så derfor er børn under 2 år naturligt ofte meget syge ... osv. Der er rigtig mange faktorer. Uld er godt og det kan hjælpe rigtig mange børn og jeg synes bestemt du skal forsøge det, men det er desværre ikke hele løsningen :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.






