Brev:

Trives ikke i børnehaven

Kære Helen

Jeg trænger lige til at få "fremmede" øjne på vores søns institutionsproblemstilling.

Min dreng er lige blevet 3 år og er startet i en børnehave for 2 måneder siden, og jeg skriver fordi vi både fra vuggestuen og børnehaven (helt forskellige institutioner) har meldinger om, at han ikke helt trives. Han slår, skubber og siger "dumme", efterhånden mest det sidste gudskelov - selv om det er slemt nok. Han formår ikke helt at deltage i en leg med de andre, men søger de andre børn, er så med lidt, og falder så ud. Bliver også fravalgt grundet sine uheldige "kontakt-strategier", så hans hverdag er lidt sådan, at han svæver rundt alene.

Han har til tider tendens til at trodse de voksne, gøre det han ikke må, selv om han får et nej igen og igen. Fx sparke en dreng, få at vide at det må han ikke, og så gøre det samme igen lige efter. Han græder om morgenen inden vi går afsted mod børnehaven og indtil for nylig også ved aflevering. Efter vi har lavet et helt fast ritual for aflevering græder han dog ikke mere. Men det er vores fornemmelse at han affinder sig med børnehaven. Og han græder aldrig derhenne. Det virker dog aldrig som om, der er noget han glæder sig til derhenne og han vil aldrig derhen.

Han har døjet meget med vand i ørene, dræn osv. og hans sprog er meget utydeligt. Det er min fornemmelse at hans ordforråd er fint. Min mand og jeg forstår hans sprog og kan høre, hvor mange nye ord og sætninger der hele tiden vælter frem. Det er sværere for andre. Vores bedsteforældre har fx meget svært ved at høre hvad han siger - og det har børnehaven - børn som voksne - også.

Der er sket nogle omvæltninger inden for det sidste år.
Han er blevet storebror for 11 mdr. siden. Det har været hårdt for ham især i starten, men vores oplevelse er egentlig at det har været en god proces selvom det også har været hårdt. Efter lillesøster er kommet er vi en rigtig lille familie, og der er utrolig meget positivt sammenspil mellem de to børn selvom min dreng til tider også kan være ...

... strid og voldelig overfor lillesøster. Vi er meget opmærksomme på at storebror ikke bliver glemt og laver begge ting sammen med ham alene, "irettesætter" lillesøster, hvis hun piller ham i hovedet, så det ikke kun er ham, der gør noget forkert, italesætter ting som kun storebror er stor nok til osv. Og roser ham selvfølgelig for at være en super bror det meste af tiden - hvilket han også er.

Han har flyttet institution to gange inden for det sidste år - dvs. han har gået i 3 institutioner. Fra vuggestue til udflytterbørnehave i to mdr. Så flyttede vi her i sommers og fik en ny børnehaveplads til ham. Det er en stor omvæltning, men flytningen har været en rigtig lykkelig begivenhed for vores familie, fordi vi flyttede fra en lille lejlighed til et hus i et kvarter med masser af børn - også dem fra den nye børnehave. Vi var meget heldige at få plads i børnehaven lidt længere nede af vejen, en institution som vi har fuld tillid til med gode voksne, forældre og børn.

Vi har en god dialog med børnehaven, der har fortalt os om, hvordan han har det derhenne og har fokus på ham, og mener at tiden vil klare problemerne.

Jeg er dog lidt frustreret fordi vi nu så længe har fået den samme melding fra forskellige institutioner uden, at det virker som om, der sker en udvikling. På grund af min barsel som snart slutter, har han haft en ugentlig fridag og mindre travlhed i hverdagen, fordi mad og indkøb har været overstået når han bliver hentet. Hvordan bliver det mon, når jeg starter med arbejde og vi ikke kan kompensere for et trælst institutionsliv med masser af overskud og nærvær, når han kommer hjem.

På mange måder synes jeg at jeg har en robust dreng, der trives herhjemme. Jeg synes vi har et godt hjem, hvor der er masser at tydelig omsorg og tydelige regler, og vi har ingen problemer med at klare hverdagen herhjemme. Min mand og jeg er enige om opdragelsen og bakker hinanden op. Jeg forstår ikke at min dreng skal have det så svært i institutionen.

Bedste hilsner
den fortvivlede mor

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar

18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: