Brev:
Hjertebarn og amning
Hej Helen!
Allerførst tak for en god og lærerig brevkasse.
Min datter er 4 mdr og har en medfødt hjertefejl (AVSD - defekt i hjertets skillevægge mellem forkamre og pumpekamre) Hun skal opereres i november og fremtidsudsigterne skulle derefter være gode og hun skulle kunne leve et normalt aktivt liv. Men det er jo en stor åben operation, som vi ser meget frem til forhåbentligt at få godt overstået. Hun tager ikke nok på i vægt, trives ellers på alle måder heldigvis - er en dejlig glad pige (-:
Hun vejede 3100 gram og målte 49 cm ved fødslen, nu 4500 gram og 61 cm. Så det er ikke prangende, hun er en høj slank baby. De tager det roligt i Skejby, hvor hun skal opereres, sålænge hun vokser i længden og ikke taber sig.
Hun er blevet mere påvirket respiratorisk - og amningen har længe været problematisk. Hun har altid haft tendens til at slippe brystet under amning, fordi hun har svært ved at sutte, synke og trække vejret samtidigt - men det var ikke så problematisk den første måneds tid. Har været indlagt derude pga manglende vægtstigning og blevet rådet til at amme hver 3.time - også om natten og ikke lægge hende til for tit. Havde en tid forinden lagt hende rigtig meget til ca 10-12 gange dagligt for at øge indtaget, men det blev for meget for hende og hun skældte ud og brystet blev nærmest en krigszone.
Ville egentlig bare spørge om du har nogle gode råd til at optimere amningerne og ernæringstilstanden så meget som muligt inden operationen?? Du virker til at have mange erfaringer med dig.
Det hjalp meget at få at vide at det er pga hjertefejlen at hun afviser brystet frem og tilbage, og når jeg venter ca 3 timer imellem amningerne går det ok. Har i gennemsnit taget 100 gram på om ugen de sidste 5 uger.
Halvdelen af gangene hun lægges til går det rigtig fint og hun holder suget, selvom hun sveder og puster en del. Bliver også ...
... motorisk urolig. Men kan godt amme 20-30 min når det går godt.
Andre gange tager hun kun 2-3 mundfulde af gangen inden hun vender hovedet væk for at trække vejret. Derefter tager hun fat igen og så forfra, men det bliver jo ikke til noget ordentligt og er meget anstrengende for hende (også frustrerende for moderen, vil jo så gerne at hun spiser noget - og hun virker sulten og søgende når hun først kommer igang) Hun bliver utilfreds og tilsidst må amningen opgives.
Min dag går med at prøve at regne ud, hvornår hun kan spise en god portion for at hun får det optimale.
De sidste ugers tid har hun dog ikke ville spise så tit - ca 7-8 gange dagligt og tit nogle meget korte portioner - 5-10 min så gider hun ikke mere. Har i lang tid ikke meldt sig, måske fordi hun ikke rigtig gider spise. Så det er mig der skal træffe beslutningen om hvornår det er tid til mad, ellers ville der gå alt for lang tid. Det går klart bedst når hun er i ro, tit vækker jeg hende eller tilbyder brystet lige når hun vågner og helst mens hun stadig er døsig. Gerne hvis man lige kan bytte sutten ud med brystvorten. Ammer hende fortsat x2 om natten (så er ved at være noget zombie-agtig - men hvad gør man ikke? (-:)
Har for et par dage siden tilbudt skemad, hun er nysgerrig men indtil videre spytter hun det meste risgrød ud, skal selvfølgelig også lige vende sig til det. Noget specielt der ville være godt til hende?
Har malket ud og tilbudt flaske, men hun kan kun tage 30 ml inden hun opgiver. Det er også det første hurtige mælk ved amningen som volder hende flest problemer. Men flaske virker altså ikke til at være nogen bedre løsning.
Håber du kan hitte rede i det og jeg er nysgerrig for om du kan supplere med noget udover det jeg allerede gør (-;
På forhånd tak - og tak for din supergode "babydagbog" som hjælper mig i det daglige. Perfekt til os førstegangsmødre!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!