Annonce

Annonce

Svar: Brug af sut om natten


20. september 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Natasja

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der kan være flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Da jeres datter nu er 6 måneder gammel og lyder til at være kommet godt igang med skemaden, så kan det være en god idé at øge hendes indtag af skemad nu. Hendes rytme om dagen, indtag af mad, tidspunkter hun spiser, sover og er aktiv på, vil naturligt kunne påvirke hendes nattesøvn. Og netop i 6 måneders alderen må hun begynde at få mere variation i maden. Hun kan begynde med de grovere grødtyper som f.eks. havregrød og øllebrød, hun kan begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen og hun må også meget gerne begynde med lidt mad i hånden, som hun selv kan gumle på.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og dagen begynder stille og roligt

Morgen 7.30: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.

Puttes til dagens 1. lur og sover mellem 8-9, som nu

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på.

Flaske og puttes til middagslur kl 11 og sover til ca 13, som nu

Frokost 13-13.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til eftermiddagslur kl ca 15 og sover her ca 30 minutter, som nu.

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignede, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19-19.30

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så får flaske igen.

Som du kan se indgår der 5 flasker i denne plan og flere små måltider skemad. Hvis du skønner at jeres datter fortsat har brug for 6 flasker, så må du naturligvis prøve at komme en ekstra flaske ind i planen, som du synes det passer bedst. Det er bedre at hun sikres det ekstra væske/mælk i løbet af dagen end at hun efterspørger det om natten:)

Det er rigtig flot at jeres datter sover igennem om natten og det er også rigtig flot at hun falder så fint i søvn, som hun gør. Det vil dog være naturligt at hun har brug for jeres ...


Annonce

... hjælp til at overgive sig til søvnen og at det bliver sværere for hende at slippe dagen og alle oplevelserne, fordi hun jo bliver mere og mere bevidst om hvad der foregår omkring hende. Hendes opmærksomhed og bevidsthed gør at hun suger rigtig mange indtryk til sig og det er derfor svært at koble fra, når hun skal sove. Det er ofte også svært at sove roligt. For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes når hun sover. Og derfor drømmer hun rigtig meget lige nu.

Hun har også en alder, hvor hun øver sig motorisk. Hun kan trille, dreje om egen akse, begynder at hive fat i sine fødder osv. og hun øver sig motorisk både når hun er vågen og aktiv om dagen, men også når hun ligger i sin seng. Børn i denne alder vil derfor naturligt skifte stilling og vil ofte få sig lagt i stillinger som de endnu ikke mestrer at komme væk fra. Derfor vil det være rigtig godt at I hjælper hende med stillingsskift, får dynen på igen, fordi hun sparkern den af, beroliger med kærtegn osv.

Og det er så her når hun sover uroligt, at I skal være opmærksomme på brugen af sutten. Hvis I konsekvent giver hende sutten i munden, hver gang hun har siine små opvågninger i søvnen - enten fordi hun drømmer eller fordi hun har brug for stillingsskift - så er der en risiko for at I udløser et behov hos hende om at sutten skal være i munden. Hun lærer at hun ikke kan sove uden sin sut, hun lærer, at hver gang hun vågner, så kommer I og giver hende sutten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når jeres datter sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis I giver hende den hver gang hun vågner, så lærer i hende, at hun ikke kan sove uden og så er det at hun kan få en vane med at vågne hver gang, i vished om at I kommer med sutten hvorefter hun så kan sove videre.

Derfor er det vigtigt at I forsøger at få hende videre i søvnen uden at give sut, men i stedet med kærtegn, beroligende ord, nærhed osv. så hun lærer at komme videre i søvnen uden at have sutten i munden ...

Og nej - hun vil endnu ikke kunne finde sutten selv. De fleste børn vil først kunne dette i 10 måneders alderen :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce