Svar: Vil ikke spise rugbrød og aftensmad
Kære JJ
Tak for dit brev og velkommen til - og hvor dejligt at høre at du både har købt min bog om søvn og min bog om mad - og at du kan bruge dem :)
Planen for dagen du sender ser umiddelbart fin ud og jeg tænker at I et eller andet sted er nødt til at acceptere at jeres datter lige nu ikke spiser særlig meget. Hun har et meget hurtigt tandfrembrud og det vil naturligt påvirke hendes lyst til at spise - samtidig kan det godt være rart for hende at få lidt at gumle på selv og det er naturligvis en god idé at udnytte :) Så hun skal stadig have mad og hun må meget gerne sidde med noget selv, gumle, opbløde med spyt osv. Det vil gøre at lysten til at smage og putte i munden bibeholdes og det er vigtigt :)
Det er helt naturligt at børn i jeres datters alder lukker munden for skeen og I kan med fordel læse min artikel "Lukker munden for skeen", som I finder i min artikelsamling. Jeres datter har en alder nu, hvor hun begynder at blive mere bevidst om at hun netop ved at knibe munden sammen, kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden og afviser maden, sætter naturligt gang i os forældre, for vi ved jo hvor vigtigt det er at hun spiser :)
At hun lukker munden hænger ikke sammen med kræsenhed, men derimod ofte sammen med en spirende selvstændighed. Dette viser sig ofte også ved puslebordet. Hun vil ikke ligge ned, vrider og vender sig, protesterer højlydt, når bleen skal skiftes. Temperamentet kommer mere og mere tydeligt frem, hun er sin egen lille person, hun har sin egen vilje - og det skal hun have lov til :)
Forskellen er dog, at hvis hun ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' hende til at få den på, hvis hun ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end hende og kan 'tvinge' hende til det, mod hendes vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. Uanset hvor meget du hopper og springer, så kan du ikke få hende til at spise, hvis hun ikke vil. Du kan ikke tvinge hende til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har hun mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør hun. Hun fornemmer altså godt at hun ved at lukke munden, gør noget ved jer.
Det er ofte en overgang, det er en periode, og det er ...
... vigtigt ikke at presse hende. Det er vigtigt at give hende madro og forsøge at sørge for at måltiderne er hyggelige. Det er vigtigt at hun forbinder det at spise med noget rart.
Jo mere variation I kan give hende, jo mere rigtig mad og mad I andre spiser, jo bedre er det. Og rugbrød behøver hun ikke få lige nu, hvis hun hellere vil have noget andet. Danmark er et af de eneste lande, hvor der spises rugbrød og I kan give hende mange andre former for fiberholdigt brød, som hun måske lige nu hellere vil have. Og det er helt okay - prøv netop at variere, for at få så meget forskelligt i hende som muligt. Vælg brød der vejer i hånden, når du holder det - jo tungere brødet er, jo bedre er det ofte - og der kan stadig være et højt fiberindhold, selvom der ikke her hele kerner i brødet :)
Lav ristede rugbrødsbjælker til hende, så hun får lidt til sine ømme gummer og får rugbrødssmagen på denne måde og lav også gerne øllebrød eller flerkornsgrød, hvor du f.eks. også bruger lidt rugflager, så hun stadig får rug den vej igennem :)
Husk at frokost kan være varm frokost, så hun må gerne få grøntsager, ris, kartofler, pasta osv. i en slags sammenkogt ret - ligesom I normalt ville lave til aften. Du kan også prøve at mixe hjemmelavet og færdiglavet babymad, for på den måde at give variation og sikre hende lidt forskellig smag og bid.
Prøv med sovs, fordi det giver ekstra smag. Det kan være tomatsovs, brun sovs, hvid sovs, hollandaise, bearnaise eller måske bare lidt smørsovs. Mange børn kan rigtig godt lide sovs og det kan gøre at maden i stykker smager lidt bedre og samtidig sikrer det også barnet lidt ekstra fedt, som kan være svært, når skemaden ikke er så interessant.
Hvis hun er glad for pasta, så prøv med forskellige typer af pasta og spaghetti - prøv at give noget med ske eller gaffel og prøv også at supplere med f.eks. pastaskruer, som hun selv kan sidde og gumle på - igen for at holde lysten til at putte i munden og smage lidt ved lige :)
Det er helt okay at I giver vælling om aftenen i stedet for godnatgrød. Vær opmærksom på at hun stadig bør få jerntilskud, hvis hun ikke får mindst 400 ml mme eller vælling i døgnet :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







