Svar: Sover uroligt
Kære Charlotte
Tak for dit brev :)
Da jeres datter har sovet rigtig godt om natten siden hun var 9 måneder gammel og pludselig nu begynder at vågne op, smågræde, klynke osv. i søvne, så kunne det tyde på at hun måske ikke er helt rask og at I derfor skulle få tjekket hendes ører. Det kunne også være at hun har kindtænder der bryder frem eller at hun måske har blærebetændelse ... Børn kan have ondt mange forskellige steder.
Når det er sagt, så har hun også en alder lige nu, hvor hun begynder at få lidt bevidsthed om at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Det vil ofte give lidt ro om natten, netop fordi hun ved at I er der og derfor ikke føler sig forladt og alene, men nogle gange så ser man, at det påvirker til ekstra drømmeaktivitet og man kunne forestille sig at hun måske lige nu drømmer om at blive forladt, at blive væk fra jer. Hendes søgning mod jer og hendes tydelige behov for ekstra fysisk kontakt og nærhed kunne derfor godt handle om at hun stille og roligt er bevidst om at hun kan "blive væk" fra jer ... Dette kan naturligvis forstærkes af at hun om dagen også er i vuggestue og at I derfor er adskilt lige nu.
Jeg tænker at det vil være en rigtig god idé at I arbejder på at fylde hendes mor- og far depot godt op i løbet af dagen, så hun på den måde har noget at tære af, når I er adskilt. Giv hende så mange kys, knus, fysisk kontakt og nærhed, som I har mulighed for. Brug lidt ekstra tid på sengekanten, når hun puttes og indfør også gerne en godnatbamse. De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de tager en bamse til sig og det kunne være en rigtig god idé at introducere denne nu. Den vil hun også kunne have med sig, når hun skal sove ude og ...
... hun vil kunne trøste og berolige sig med den om natten, når I sover ved siden af - den kan altså stille og roligt fungerer som en substitut for jer.
Sørg også for at hun får mange gode måltider dagen igennem, da det har stor betydning for både hendes humør og søvn. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er med til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Sørg for at hun får et godt mellemmåltid om eftermiddagen, når I kommer hjem fra vuggestue. Giv hende også gerne lidt "før aftensmad" og efter aftenbadet og inden sengetid kan det være en idé at indføre en godnatgrød og hvis ikke hun kan spise dette, så prøv med en banan.
Undgå så vidt muligt saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Jeg ved at det kan være svært, når der også er en storesøster, men det kan have betydning for overskuddet og humøret og faktisk også søvnen ...:)
At I har skiftet gulv tror jeg ikke er årsagen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











