Svar: Dialog og kontakt
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Kontakt og dialog kan desværre ikke vurderes via en brevkasse og selvom jeg rigtig gerne vil svare dig, så er du her nødt til at drøfte det med din sundhedsplejerske og jeres læge.
Der kan være mange årsager til at din dreng er mere interesseret i omgivelserne og hvad der sker omkring jer, end han er interesseret i dig - og det behøver bestemt ikke være forkert eller tegn på at noget er galt. Det kan være helt normalt for hans alder og den udvikling han går igennem.
Men naturligvis skal du have kontakt med ham. I skal kunne se på hinanden og han skal smile bevidst til dig, når du f.eks. kommer ind af døren. I skal også have øjenkontakt og kommunikere, når han f.eks. sidder i sin høje stol og skal have mad, som du hjælper ham med. Ligesom I også skal have kontakt, når han skiftes, leger på gulvet, kommer op efter at have sovet osv.
Hvad der er normalt, - for meget og for lidt er svært at sætte ned på skrift. Det er en fornemmelse og en vurdering ud fra det man ser og oplever. Og du har været bekymret længe, det er noget du tænker meget over og noget der går dig på. Og jeg synes derfor det er helt relevant at du taler med jeres læge. Din dreng kan godt blive sendt til øjenundersøgelse, hvis man mistænker at han måske ikke ser så godt, ligesom han kan få tjekket sin hørelse, hvis man tænker at det kunne være en årsag.
Det kan sagtens være at der intet er i det og at han, som jeg startede med at skrive, "bare" er en aktiv dreng, der har travlt ...
... med at følge med i hvad der sker omkring ham - men en mors bekymring skal man altid lytte til og det skal jeres læge naturligvis også. Så hellere drøfte det en gang ekstra med lægen.
Tal også med din sundhedsplejerske igen - laver sundhedsplersken hvor I bor f.eks. BOEL prøve? Den laves ofte i 8-9 måneders alderen, mange steder er den dog afskaffet. BOEL står for Blik Orienteret Efter Lyd og er en prøve, hvor man danner sig et indtryk af hvordan barnet indgår i samspil, hvordan barnets opmærksomhed er og hvordan barnet reagerer overfor bestemte syns- og lydindtryk. Og hos jer kunne det måske være en hjælp for at give et indtryk af hvordan hans kontakt er. Vent dog ikke til han er 8 måneder med at kontakte sundhedsplejersken, prøv at tale med hende om det allerede nu - også selvom du har nævnt det for hende før :)
Og ja - du træner dialog med ham, ved at pludre med ham i dialog. Tal med høje, korte lyde som fanger hans opmærksomhed, giv ham pause til at svare dig, gentag så de lyde han siger. Snak også med ham, når du skifter ham, giver ham mad osv. så han hører din stemme. Syng for ham - syng gerne sange med fagter, hvor du samtidig med at du synger også bruger din fingre og hænder. F.eks. "Lille Peter Edderkop" hvor du så med hænderne viser hvordan Peter kravler, regnen skyller ham ned osv. Du kan også øve læbelyde med din dreng, - børn i denne alder kan ofte godt lide at lave spytbobler og bruger deres læber mere bevidst :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








