Svar: At falde trygt i søvn uden mor og far

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke har hjernemæssig bevidsthed om at I er der, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i et andet rum end hun er. Hun forstår ikke at du er i køkkenet, når hun er i stuen eller at I stadig er der, når hun ligger i sin seng på værelset. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen vil hun begynde at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet helt.

Det er derfor en rigtig god idé at du lige nu prioriterer at sidde hos hende, når hun skal sove og det er rigtig fint det ritual I har, bortset fra at jeg vil foreslå at far er med til at give hende et aftenbad, giver hende en godnatgrød i køkkenet, børster hendes tænder osv. og mor tager så over derfra. Jo mere far er med til alle de indledende ting, jo lettere vil han naturligt på sigt kunne tage over, når det kommer til selve putningen.

Det at skulle sove vil altid være forbundet med adskillelse fra forældrene og derfor er det rigtig vigtigt at hun er fuldstændig tryg ved at komme i seng. Og hos jer, er der sandsynligvis sket det, at hun i en periode har oplevet at du er gået fra hende, hun har været ked af det, har ikke kunne forstå hvor du var, har følt sig alene osv. og det er sandsynligvis også blevet forstærket af at hun er startet i vuggestue. Så om dagen oplever hun også at I forsvinder, at I går og hun kan ikke forholde sig til om I kommer igen og om I kommer om 5 minutter eller om 5 timer.

Lige nu har jeres datter altså en erfaring med sig om at mor og far forsvinder og det synes hun naturligt er forfærdeligt. Derfor ligger hun nu og holder øje med dig om aftenen, når hun skal sove. Hun er sandsynligvis rigtig træt og ville egentlig kunne sove, men hun kæmper imod søvnen, fordi hun er bange for at du vil gå. Hun ligger og lytter, holder øje med dig og registrerer med ...

---

---

... det samme om du nu er der eller om du er på vej væk og mærker hun at du trækker dig væk, så bliver hun ulykkelig. Efter 1-1 ½ time så må hun overgive sig til søvnen trods alt ...

Min umiddelbare tanke er derfor at du lige nu er nødt til at prioritere at være der for hende, for på den måde at gøre hende fuldstændig tryg igen. Giv hende fornemmelsen af at du ikke forsvinder og hele tiden betrygge og berolige "jeg er lige her skat, nat-nat, sove nu", læse lidt for hende, synge for hende osv.

---

---

Når hun så atter er tryg ved at skulle sove og tryg ved at komme i seng, så kan du begynde at bruge "se-til-metoden". Det handler om at putte hende, sødt, omsorgsfuldt, nærværende og så gå kortvarigt - aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen, altid vende tilbage uanset om hun græder ikke ikke gør. Ikke forlænge tiden, men hele tiden gå tilbage - det handler netop om hele tiden at vise hende, at I er der stadigvæk, at I ikke har forladt hende, selvom hun ikke kan se jer. Netop fordi hun er bange for at blive forladt, så har hun brug for at se dig hele tiden, for at vide at du ikke er forsvundet. Hun skal også kærtegnes, beroliges, puttes med dynen osv. når I går ind til hende, så hun også rent fysisk kan mærke at I er der og I kan med jeres hænder hjælpe hende til lidt ro. Nogle gange går mor ind, andre gange kan far forsøge sig, det afhænger helt af situationen og hvordan det virker til at kunne fungere bedst.

Har I et ulykkeligt barn, så skal I aldrig gå. Hvis jeres datter klynger sig til dig, så er hun inde i en periode, hvor hun har brug for dette og hvor du skal være der for hende. Og når der så er ro på igen, så kan I arbejde med at gå lidt frem og tilbage, små skridt af gangen, så hun hele tiden betrygges i at det er okay, hun kan godt ligge i sin seng og falde i søvn, for I er der stadig og passer på hende :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---