Svar: Særligt sensitiv

---

Hej med dig

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres lille dreng og alle de tanker du har gjort dig - og dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som om at jeres dreng udvikler sig rigtig godt og han får den støtte, han nogle gange har brug for. Du fortæller at din dreng er det man kalder særligt sensitiv og jeg vil her lige fortælle lidt om dette:

Særligt sensitive børn er børn, der bearbejder indtryk med større dybde. De reagerer ofte med særlig følsomhed over for lyde, synsindtryk og berøring. De påvirkes tydeligt af større forsamlinger og reagerer også, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.

Særligt sensitive børn bliver meget påvirkede af andres følelser og hvis omgivelserne udtrykker tristhed, vrede, stress eller andet, så reagerer de på det med det samme. På samme måde er de så også lette at smitte med godt humør, de kan bryde ud i et kæmpe smil, når de mærker at omgivelserne er glade ...

Særligt sensitive børn har ofte en stor retfærdighedssans og de bliver meget påvirkede af og kan blive meget kede af det, hvis de oplever uærlighed eller at andre lyver. Sker der f.eks. ting i børnehaven, så opfanger de mange små deltaljer og kan blive meget påvirkede af situationen og det der sker - også selvom de måske ikke selv er en del af den situation der opstår, men ser på det ude fra, så påvirker det dem. De tager det ind på en anden måde, hvor andre børn måske nogle gange ikke vil se det, ikke vil reagere på det.

Særligt sensitive børn er generelt meget tænksomme børn. De tænker meget over tingene og stiller ofte mange spørgsmål til livet, hvordan ting fungerer, taler om følelser osv. Udfordringen med dissse børn består ofte i at de har brug for masser af stimulation - der er tale om kvikke og begavede børn, der gerne vil vide og opleve og samtidig så bliver tingene også let for meget for dem. De bliver let overstimulerede, der skal ikke så meget til før de "kommer op i gear".

Særligt sensitive børn har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De trives overvejende med en forudsigelighed, så de ved, hvad de kan forvente og hvornår. De har brug for forberedelse og brug for tid til at se tingene an. Det er her vigtigt at sige at de særligt sensitive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller er mere omstillingsparate end andre børn. Det handler snarere om, at barnet skal have tid til at tilpasse sig.

Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense.

Du er allerede meget opmærksom på at tage hensyn til din dreng og gør derfor mange af de ting, der er rigtigt gode, når man har et særligt sensitivt barn. Det kan f.eks være at skabe genkendelighed, have faste rutiner og ritualer. Jo mere han forberedes, jo bedre er det. Du lytter til ham, anerkender ham, bruger rigtig meget tid sammen med ham og giver ham den nærhed og kontakt han naturligt har behov for. Og du sætter naturligt også grænser, når du oplever at der er behov for dette og prøver så godt du kan at sætte grænserne, uden at han skal føle sig forkert. Og det er rigtig fint.

Og ja, nogle gange har du ikke ...

---

---

... overskuddet, du er træt, stresset osv. og så kommer du til at råbe af ham, skælde ud - det er ganske menneskeligt :) - og du er helt bevidst om når det sker, bliver ked af det og undskylder naturligt overfor ham, forklarer osv.

Den baggrund du har med dig, gør naturligt at det er særlig vigtigt for dig at styrke din drengs selvværd. Selvværd skabes ved at du anerkender din dreng og fortæller ham og viser ham, at han er noget særligt og at ingen kan tage hans plads. At han er nødvendig og at det er dejligt at være sammen med ham og at du er glad for ham.

Selvværd skabes også af at I gør ting sammen, så han kan mærke at du sætter pris på netop at være sammen med ham. At det I to har sammen er dejligt og godt og ikke kan erstattes af andet. Det kan være at gå til noget sammen, sætte sig på molen og fange krabber osv. som du allerede gør. Det kan også være små ritualer, hvor I sidder sammen i sofaen, læser, bøger, synger sammen, at du giver dig tid, når du putter ham om aftenen osv. Han kan f.eks. også hjælpe dig med at dække bord, lave mad osv. Det er vigtigt for ham at føle at han har en plads og at du sætter pris på at han hjælper dig.

Når alt dette er sagt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på om din dreng måske har brug for nogle sansemotoriske øvelser. Børns evne til at lære nyt og indgå i sociale sammenhænge afhænger på mange måder af deres motoriske færdigheder og af hvordan de bruger deres sanser.

---

---

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor ser man ofte at arme og hænder hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner og måske hænger jeres drengs leg, der bliver "vildere og vildere" og det at han har svært ved at vurdere at man ikek skal råbe, skubbe, slå en anden - sammen med at han har svært ved at "mærke sig selv", svært ved også at fornemme sin egen krop.

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, børster barnets krop på en bestemt måde. Men det kan også være øvelser, der af barnet opfattes som leg - løbe, hoppe, rulle, bevæge sig rundt på en forhindringsbane og lignende.

Når børn har sansemotoriske problemer, så kan det vise sig forskelligt. Nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro og jeg tænker at det måske også spiller ind hos jer. Og det er forholdsvis let at gøre noget ved ...

Det er rigtig godt at du har en god psykolog - tal også med hende om de tanker du gør dig omkring din dreng, om følelserne omkring at være en "god nok mor" - hvilket du bestemt lyder til at være.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---