Svar: Vægt og hyppig afføring
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder lidt for mig som om at din dreng har "Toddlers diarré".
Sundhedsstyrelsen skriver: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet. Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005.
Der kan som du kan læse godt være en sammenhæng mellem vægt og hyppig afføring og jeg synes du skal drøfte det med jeres læge. Du kan dog også overveje om ikke en kostomlægning kunne gøre noget for ham. Du fortæller at han spiser forholdsvist sundt og det er jo rigtig dejligt, men måske spiser I lidt for sundt hos jer. Han har måske brug for lidt mere fedt og lidt færre fiber end I andre spiser ...
Prøv i en periode at give ham brød uden hele kerner og varier mellem de lysere og mere fiberholdige typer, for at sætte fiberindtaget lidt ned. Når du giver ham grøntsager, så giv ham grøntsager der er kogt eller bagt i ovnen og hold igen med råkost - igen for at holde fiberindtaget lidt nede. Giv ham frugt og bær, men ikke i meget store mængder og prøv i en periode slet ikke at give juice og saft. Han skal helst drikke vand.
Vær opmærksom på at han ikke skal spise for fedtfattigt, selvom han nu er snart 3 år gammel og normalt skal have de lidt mere fedtfattige mælkeprodukter, så prøv i en periode at give ham letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen - det vil sige med 1,5% fedtindhold. Prøv om I kan få ham til at spise havregrød om morgenen i ...
... stedet for f.eks. havregryn og giv ham gerne lidt smør i havregrøden, som da han var lille. Giv ham også smør på brødet og sørg for at han generelt får mad, som let kan tygges og derfor ikke kommer for ufordøjet igennem hans system.
Hvis ovenstående ændringer ikke rigtig hjælper, så synes jeg I skal tale med lægen. Det vil være en god idé at få taget nogle afføringsprøver, for at se om han kan have en infektion. Og det vil også være en god idé at tale med lægen om, hvorvidt hans maveproblemer kan skyldes allergi - f.eks. mælkeallergi.
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Mælkeallergi ses ofte hos børn under 1 år, men det kan også ses senere. Symptomerne vil ofte være diarré, men der vil ofte også være andre symptomer som f.eks. opkastning, nældefeber eller børneksem. Symptomerne kommer ofte kort efter at barnet har drukket eller spist noget med mælk i, men de kan dog også komme senere.
Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. Det kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans og her er kroppens immunsystem ikke involveret. Overfølsomheden skyldes i stedet, at barnet mangler det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så det ikke rigtigt kan optage mælkesukker. Symptomerne på laktoseintolerans er mavesmerter og diarré og det er måske mere sandsynligt hos jer, end mælkeallergi ... Har han ondt i maven og indtager han normalt en del mælk eller?
Man skal altid passe på med at sætte børn på diæt, hvis der ikke er grund til det. Men hvis ændring i kosten - mere fedt, mindre fibre, mindre frugt, ikke hjælper, så kan du godt tale med jeres læge om, hvorvidt jeres dreng måske har laktose-malabsorption og du kan her så prøve at erstatte den almindelige mælk med laktosefri mælk. Det kan købes i de almindelige supermarkeder og står på hylden med mælk og yoghurt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.






