Svar: Vil ikke sove om aftenen og vil ikke stå op om morgenen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu har fået lyst til selv at skrive til mig ... :)

Børn kan ligesom vi voksne være A- eller B-mennesker, hos børn kalder vi det ugler og lærker.

Uglerne (B menneskerne): Kan ikke lide at stå op, men de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der leger de, der arbejder de bedst.

Lærker (A menneskerne): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...

Jeres søn lyder til at være en lille ugle. Hans bedste tid på dagen er om aftenen og han har rigtig svært ved at stå op om morgenen. Morgenen er bare ikke dagens bedste tidspunkt, alt går i langsomt tempo og han vil naturligt ofte være sur og tvær. Det er rigtig hårdt for ham at blive vækket.

Det bedste I kan gøre er at arbejde på en god og fornuftig sengetid om aftenen, hvilket du jo også forsøger på :) Selvom han gerne vil trække tiden og ikke lige vil i seng, når I synes det er passende, så er det vigtigt at I forsøger at få ham i seng i så god tid, at han så vidt muligt, har fået sovet godt og derfor også er mere parat til at stå op om morgenen.

Og måden at gøre dette på er netop ofte at I starter med at putte ham, når du ved at han er parat. Og det er okay at du i en periode putter ham kl 22, hvis du erfaringsmæssigt ved at han så falder i søvn inden for få minutter. Det handler meget om at han skal begynde at forbinde det med at komme i seng, med at skulle sove og ikke med at hoppe rundt, bede om vand, stige ud og ind af sengen igen og igen. Og så skal tidspunktet flyttes frem aften efter aften, med 15 minutter af gangen, så han stille og roligt bliver puttet tidligere og tidligere.

Og så skal han op til samme tid hver morgen, også selvom det er weekend. For giver du ham lov til at sove til han vågner af sig selv kl 9, så kan det blive rigtig svært for ham at sove om aftenen ... og igen, ingen regler uden undtagelse, for når han hjemme faktisk ikke længere sover om dagen, så er det også vigtigt at han får sin søvn og kan fungere og et barn på 3 år vil normalt have brug for 12 timers søvn i døgnet, så det passer, hvis han sover kl 21 og står op kl 09 ... :)

Og når det er sagt, så er det dog meget vigtigt at I anerkender at han har brug for jer om aftenen. Du fortæller ...

---

---

... at han er blevet storebror for 1 måned siden (tillykke med det) og det er rigtig vigtigt at I prioriterer at sidde hos ham om aftenen. Det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor han føler at I prioriterer ham og hvor han kan have jer for sig selv. Lige nu skal han dele jer med den lille ny og det bruger han rigtig mange ressourcer på, og han har også brug for at mærke at I vil ham.

Og netop på sengekanten om aftenen er det vigtigt at vise ham, at I er der for ham stadigvæk og tale lidt med ham om alt og ingenting - netop bare være.

Du kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en ny kvinde og meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn for, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske og give plads til ...

Sandsynligvis ville du, som din søn, have rigtig meget brug for at din mand prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis om aftenen, når du skulle i seng, rigtig gerne have, at han lagde sig hos dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham ...

---

---

Og det er præcis sådan din dreng har det. Netop om aftenen, der hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige farvel til dagen og alle dagens oplevelser, slappe af og falde i søvn - lige netop der, har han særligt brug for sin mor. Han har brug for at du prioritere at bruge de 15-30 minutter bare på ham. Han har ikke valgt at I skulle have en baby, han har ikke valgt at skulle dele dig med en anden. Han accepterer det, men han har stadig ligeså meget brug for sin mor, som han havde før og det er rigtig vigtigt at anerkende dette - netop når han skal sove.

Og derfor er det for meget at forlange, at han i denne situation, bare skal ligge i sin seng og falde i søvn. Derfor skal du putte ham, som du gør, kærligt og nænsomt, holde i hånden, snakke lidt, læse en godnathistorie osv. men IKKE gå fra ham. Lad ham mærke at du er der og prioritere den tid I har sammen der.

De aftener, hvor du er alene med begge børn, må du prøve at putte den lille først eller lade den lille være sammen med både dig og storebror, når han puttes. Men husk hele tiden på, at fokus skal være hos den ældste, for han har virkelig brug for det.

Han må gerne sove en times lur i børnehaven. Han lyder til stadig at have brug for dette.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---