Svar: Hvordan får jeg baby 6 måneder til at sove mere om natten?
Kære Jeanette
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der er flere ting der spiller ind hos jer og flere ting du kan gøre, for at få din dreng til at sove mere om natten og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.
For det første er det en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at din dreng får både mad og mælk nok hele dagen igennem. Og at sove igennem, når man er 6 måneder gammel betyder at man kan sove 5-6 timer uden mælk. Det vil sige at sove fra midnat og til kl 05/06 om morgenen. Det er altså amningen kl 02 som I stille og roligt skal væk fra, bare så du ved hvad der er realistisk.
Derudover så har det også stor betydning hvordan rytmen om dagen er, hvordan han sover - hvornår han sover og hvor længe han sover. Hele dagens rytme spiller ind på hvordan natten vil forløbe. Og hos jer, så springer det mig i øjnene, at han ofte sover en meget kort middagslur og også kommer meget tidligt i seng. Jeg vil derfor anbefale at du nu forsøger at arbejde på at få ham til at sove en længere lur midt på dagen og få et lidt senere puttetidspunkt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop. (skal ikke suppl med amning her)
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl 9.30-10
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl 13-13.30. Gør det til en fast vane at trille ham en lang tur hver dag, så han holdes ...
... sovende og vænner sig til at have behov for en længere lur midt på dagen.
Eftermiddag 16: tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også her
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes igen med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Suppleres med brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og begynder herefter at skulle lære at sove uden brystet kl 02 ...
For at lære ham at sove uden at behøve brystet, så er det vigtigt at I nu arbejder på at han ikke længere falder i søvn med brystet i munden. Det er meget vigtigt at han lærer at sove uden denne afhængighed. Du skal altså amme ham og han skal have sit behov for mælk og væske dækket, men han skal puttes lige der, hvor han sover næsten, men ikke sover helt. Han skal lige nå at registrere at han er lagt til at sove i sin barnevogn eller i sin seng og uden brystet i munden.
Det handler om søvnassociationer og det er vigtigt at han stadig er fuldstændig tryg ved at sove. Han skal ikke lægges vågen og ked af det i seng, men skal forbinde det at sove med noget dejligt - men altså sove uden brystet i munden :)
Du må godt lade ham sove sammen med dig om natten, hvis I har plads nok til det. Det kan være en god måde at give ham nærhed på, uden at du giver ham brystet og det er helt fint.
I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan du blandt andet læse kapitel 6, der hedder "6 måneder - så er det slut med mælk om natten" og også læse om søvnassociationer, forventninger til søvn osv. Alt sammen med udgangspunkt i at trygge børn sover godt :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








