Svar: Frygter vuggestuestart

---

Kære søde du

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig dejligt at du har været hjemme og haft barsel og at du nyder det så meget. Det er naturligvis rigtig svært for dig at skulle aflevere din dreng, netop fordi du nyder tiden hjemme så meget og selvfølgelig elsker ham højt. Som du skriver, så har mange kvinder det svært med pludselig at skulle være mere på afstand og det er helt naturligt.

Vi elsker vores børn og der er ikke grænser for hvad vi vil gøre for dem. Men det er så hårdt, når man mærker at børnene skal løsrive sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som mødre og du vil opleve det mere og mere de næste mange år. Når du afleverer din dreng i vuggestue, så sker der en løsrivelse og det er en proces I skal igennem, - det at han skal lære at finde trøst og ro hos andre, netop fordi du ikke er der for ham. Og det er svært, men det er også okay.

Som forældre skal vi ruste vores børn til at møde verden og alle de udfordringer verden giver. Det er både alt det positive og dejlige, men også alle de gange, hvor verden er overvældende og svær og hvor vi står i situationer, som vi ikke rigtigt ved, hvad vi skal gøre ved. Jeg plejer at sige at det bånd der er mellem forældre og barn måske mere er en elastik ...

I hvert fald skal elastikken nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :) Du skal derfor prøve at sige til dig selv, at du ikke fjerner båndet mellem jer, men at du løsner det lidt, for at han kan udforske verden, lære og undersøge lidt mere på egen hånd.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.

De første tegn på at jeres dreng har knyttet sig til jer, er at han følger jer med øjnene i rummet, når I bevæger jer rundt. Han smiler mere til jer end til fremmde og det er jer, der som forældre bedst trøster ham, beroliger ham, når han er bange, ked af det, bliver forskrækket osv. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor og far er, at han bruger jer som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig/jer kan han således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil han naturligt begynde med at studere stedet fra jeres skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du/I er, så han kan søge tilflugt hos dig/jer, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Og børn har brug for tilknytning til voksne, børn har brug for faste omsorgspersoner, som de kan søge, når de har brug for hjælp. De har brug for en person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt ...

---

---

... kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og det vil være mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner / omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer eller en pædagog i vuggestuen. Barnet vil naturligt knytte sig til sine sekundære omsorgspersoner og vi kunne trøste sig af dem osv. men det vil være på en anden måde end det bånd, der er mellem barn og forældre. Det er dog vigtigt og godt for barnet at kunne bruge sine tilknytningspersoner, både de sekundære og de primære, når barnet har brug for ro til at kunne møde verden.

I skal naturligvis vælge en institution og en pasningsform, som I er trygge ved. Det har meget stor betydning for hvordan det hele vil gå, at du har det godt med at aflevere ham og signalerer tryghed og tillid til stedet. Han vil mærke meget tydeligt hvis du har det skidt med at aflevere ham og han vil tolke det som om at der er noget galt. "Hvis mor ikke er tryg ved det her, så vil jeg ikke være her" og så vil han naturligt protestere. Hvis du allerede nu ved at du har det svært med det, så kan det derfor være en god idé hvis far kan aflevere.

Det er dejligt at du har mulighed for at køre ham ind stille og roligt, så du kan give ham den tid I begge har brug for - men prøv også at lytte til pædagogerne og se på din dreng og hvordan det hele går. Det er vigtigt at han forholdsvist hurtigt prøver at være der i længere tid - at han bliver skiftet af en voksen, spiser der og sover der, så han fornemmer en hverdag på det sted. Hvis du igennem længere tid henter ham efter 1-2 timer, så vil han forvente at det er sådan at være der og han vil sidde og spejde efter dig og forvente at du kommer ind af døren igen om lidt og vil på den måde ikke være helt deltagende i de ting der foregår.

---

---

Du skal naturligvis stadig amme ham, men jeg kan ikke helt ud af dit brev se hvor meget du ammer. Med den alder han har nu, vil det være passende med 3 amninger i døgnet. Hvis du ammer ham inden middagslur og aften og sen aften eller en gang i løbet af natten, så er det fint. Når han så skal passes, så vil det være en god idé at erstatte amningen inden middagsluren af lidt mælk af en kop og en banan og du kan godt begynde at indføre dette som et lille ritual, når I nærmer jer vuggestuestart.

Hvis du ammer mere i løbet af dagen, så bør du trappe ned i dette. Han har ikke brug for så meget mælk, men derudover så vil det også være rigtigt synd for ham, hvis han er vant til at blive puttet med amning om dagen og så pludselig ikke kan blive det. Det vil også være synd for pædagogerne, som jo vil have ekstra svært ved at putte ham ...

Så på den måde kan du godt arbejde på at lære ham lidt nye rutiner, som gør det lettere for ham at blive passet af andre. Det er dog ikke det samme som at du nu skal lade andre begynde at passe ham. Du kan ikke "hærde" ham ved at sende ham ud i favnen på familie og venner. Du skal være der for ham, så den sikre base er i orden og netop når han mærker dette, så tør han bevæge sig ud på egen hånd og så vil det sandsynligvis gå fint med at være i vuggestuen.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---