Svar: Ændrede sovevaner og gråd
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der kan være flere årsager til at din datter græder lidt mere, når hun skal sove og at hun søger dig ekstra meget og tydeligt har behov for den ekstra tryghed og nærhed.
For det første er det, som du selv er inde på, en stor omvæltning at flytte. Hun er mere bevidst nu og følger mere med i hvad der sker omkring hende og derfor kan hun naturligt godt reagere på at I er flyttet til Sverige og bor hos din kusine. Måske er i mere aktive om dagen, laver flere ting sammen og hun suger alle indtryk til sig og bliver måske overtræt, fordi der sker for meget for hende.
Du skal være opmærksom på at små børn på din datters alder ikke evner at lukke lyde ude, hun hører ligesom alt hvad der foregår omkring hende. Hvis du hører radio, så hører du f.eks. et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste ... Den evne har spædbørn børn ikke - de hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.
Det betyder at din datter let kan blive overstimuleret, hvis I f.eks. har radio eller fjernsyn kørende hele dagen eller generelt er ude, har gæster, handler osv. Det er derfor en god idé at være opmærksom på at skærme hende lidt i løbet af dagen, så hun ikke får alt for mange stimuli - uden naturligvis at fjerne alt, man skal ikke liste rundt :)
Hun kender dine lyde, din varme, din vejrtrækning, din stemme, dit hjerte osv. fra tiden i livmoderen og hun føler sig naturligt tryg når hun ligger i din favn. Det minder om den tid hun lå i din mave og hun sover bedre, når hun kan høre dig og mærke dig helt tæt på. Det er helt naturligt for hendes alder.
Det kan være en god idé at I arbejder på lidt faste rutiner omkring putning, at hun får mælk og derefter puttes. Og det kan være en god idé ...
... at putte hende i liften i barnevognen i haven eller stiller liften i soveværelset, hvor der er mere ro og køligt og så hun ikke skal sove i stuen.
Det er også vigtigt at du pludrer med hende, tumler med hende og hjælper hende med at være aktiv både mentalt og motorisk, når hun er vågen. Nu hvor hun er 2 måneder gammel, så vil hun naturligt kunne pludre mere bevidst med dig og være meget mere aktiv og opmærksom end tidligere og dette skal du naturligvis anderkende. Det er her vigtigt at du hele tiden prøver at pejle dig ind på, hvad hun kan lide og synes om, og hvornår hun har brug for en pause og hvornår hun så skal have mælk og derefter sove. Måske vil hun have glæde af at sidde i en bæresele eller i en vikle, så hun oplever samtidig med at hun har dig tæt på :) Når hun bliver 3 måneder må hun gerne sidde udad i selen og kikke lidt på verden I går forbi.
Du skal også være opmærksom på at børn i denne alder godt kan søge mor og især mors bryster lidt hyppigere, fordi de har brug for at få sat mælkeproduktionen lidt ekstra op. Det kan derfor også være en god idé at amme hende hyppigere hele dagen igennem, for at sikre hende mælk nok. Også hvis man giver flaske vil man nogle gange opleve at barnet i denne alder virker ekstra søgende og det kan være en god idé at fylde lidt ekstra i flasken eller give en flaske eller to mere, så behovet på den måde stilles.
Jeg vil anbefale dig at læse 2 af mine bøger. Den ene er "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg beskriver hvordan små børn udvikler sig, og især med fokus på deres følelser og behov. Den går fra de første timer efter fødslen og til barnet er 3 år gammelt :) Og også "Helens bog om børn og søvn", om hvordan små børn sover, hvad man kan forvente, hvordan udviklingen spiller ind på søvnen og hvordan man kan få skabt gode søvnvaner ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











