Brev:
Småtspisende legebarn
Hej Helen
Hvor er det dejligt at kunne søge råd og vejledning og ro i dine bøger og her på hjemmesiden, det har været en supergod støtte for os som førstegangsforældre.
Jeg har et spørgsmål til dig omkring min lille pige på 6½ måned, som trives og sover ret fint, men har det svært med ske-mad. Det er desværre et langt spørgsmål.
Hun er rigtig glad for brystet, det har kørt uden problemer fra dag 1 og hun vil vist helst blive ved med at få hovedmåltiderne dér... men hun skal jo over på almindelig mad.
Hun er fantastisk nysgerrig og altid villig til at prøve nye ting og madvarer, men efter første skefuld bliver det næsten altid svært. Hun griber skeen med 1 eller 2 hænder og presser den ned på bordet. Derefter grabser hun enten grøden/mosen af skeen og smører den rundt forskellige steder eller putter den selv i munden (jubii, får stor ros)/på næsen/panden/kinden/etc.. Sådan kan det blive ved, med kun enkelte skefulde der faktisk lander i munden.
Vi har ikke lyst til tvang, det tror vi ikke virker spor, men denne leg har nu kørt i 2 mdr. uden at ændre karakter. Undtagen når hun er rigtig sulten... Så måske hun får for meget mælk?
Jeg går hjemme med hende og forsøger at køre et helt fast program for hende, så hun kan genkende rytmen og falde ind i den. Det lykkes bedst om formiddagen. P.t. følger vi så vidt muligt dine forslag til måltider og lure for børn på 6 mdr. fra din skønne bog om børn og mad.
- Hun vågner ofte lidt tidligere end kl. 5 og er sulten, ofte kl. 3-4. Derefter sover hun til ca. 7
- Får havregrød ca. 7.30. Det går lidt bedre med dette måltid end de andre, man kan ofte liste 2-3 skefulde ind før legen begynder, og ofte involverer legen selv at putte skeen ind i munden, så hun i alt når op på 5-7 skefulde. Her til morgen vågnede hun dog først kl. 6 og fik babs og var derefter ikke interesseret i grød kl. 7.30. Det blev til måske ½ skefuld.
- Får bryst igen kl. ca. 9 ...
... og puttes derefter til formiddagslur.
- Vågner ca. 11.30 og tilbydes mos eller øllebrød, det plejer ikke at være en succes, men meget leg. Supplerer derefter med rugbrødsbjælker/agurk/skorpe som hurtigt ryger på gulvet. Agurk er mest populært.
- Vi leger eller kører på indkøb indtil kl. ca. 13.30 og hun får bryst igen og forsøges puttet, men det er svært for hende at finde ro, så ofte bliver det kun til 30 min henad kl 15/15.30.
- Får frugt i hånden og jerndråber kl. 16 og bagefter babs igen (pønser på at droppe den amning men frygter lidt at hun og jeg vil miste nattesøvn fordi hun bliver for sulten?)
- Tilbydes skemad igen kl. 18.30 hvor vi også spiser. Hun får så vidt muligt noget af det vi også får og det lader til at øge interessen lidt, men der ryger for det meste kun 2-4 skefulde ned.
- Kl. 19/19.30/20 ammes hun, tidspunktet svinger efter hvor træt/frisk hun er, hvilket afhænger af middagslurens længde. Puttes derefter, normalt uden problemer, hun går glad i seng.
- Jeg forsøger at amme hende kl. 23, men oplever oftere og oftere at hun afviser brystet og faktisk bliver rigtig gal og ked af at blive vækket (onde mor).
Vi har ikke haft stor succes med mad i hånden, hun kan godt lide det (ryger dog hurtigt på gulvet) men lader til at blive så optaget af det at hun slet ikke kan samle sig om at spise ske-mad. En ske plejer at være mindre distraherende. Derfor tilbyder vi hende ofte rugbrødsbjælker/skorper/agurk efter forsøgene på ske-mad. Og vand af kop til hvert måltid, hun er meget glad for at drikke vand og rigtig god til det også.
What to do? Vi er ved at være kørt lidt ned og kan mærke frustrationen ligger lige under overfladen og det hjælper ikke lillemusen.
Hvilken amning lyder det til for dig skal ryge først? formiddag eller eftermiddag?
Og hvad kan vi gøre for at imødekomme hendes leg og "lege maden ind i den lille mund"?
Andre tips/råd?
På forhånd mange tak
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.