Svar: Frustration hos 3 årig

---

Kære Pia

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil meget gerne give lidt af mine tanker tilbage til dig ... :)

Der er ingen tvivl om at der er flere ting som spiller ind hos jer. Der er naturligt alderen og lysten til selvstændighed, som du selv er inde på, men der er også det faktum, at du og F´s far skal skilles og er igang med at flytte fra hinanden og det påvirker ham naturligt, det reagerer han på.

Han har, som mange andre børn, rigtigt svært ved skift. Det er rigtigt svært for ham at forholde sig til at situationer skifter - at I er hjemme sammen og mormor så kommer på besøg, eller at han har været i dagpleje og du så henter ham og I skal hjem. Og fordi han har svært ved at skifte situation, så er det naturligt ekstra hårdt for ham, når du så beder ham om at lægge tøjet sammen eller beder ham om selv at går ud til bilen .. det er små ting som han næsten ikke kan overskue, fordi det er svært for ham når situationen ændrer sig fra et til noget andet.

Og oven i dette, så oplever han lige nu det største skift af alle - at mor og far skal flytte fra hinanden og han skal være to steder, skifte mellem at bo hos den ene og den anden. Hans liv er lige nu fyldt med skift, fyldt med det som han har rigtigt svært ved ... og den reaktion du oplever hos ham, kan godt være tegn på at det hele stresser ham.

Det er meget vigtigt at du anerkender at han stadig er en lille dreng, der har brug for masser af omsorg, nærhed og forståelse og en gang imellem får lov til at blive båret, fordi det bare er for svært at skulle gå selv, eller at du nogle gange lægger legetøjet på plads for ham .. han har brug for at du nogle gange lader ham være lille og ikke stiller nogle krav, ikke stiller for mange spørgsmål, ikke taler for meget og ikke kræver for mange forklaringer, men bare lader ham være :)

Det er ikke det samme som at I ikke skal have regler og det er vigtigt at han kender reglerne og lærer hvad der er okay og hvad der ikke er. Og derfor er det også vigtigt at du overvejer, hvornår du siger nej og holder fast i dit nej. Det er ikke hensigtsmæssigt at du siger "nej, nej, nej, jamen så gør det da!", for det gør ham naturligt usikker og utryg. Regler giver tryghed og regler er også med til at give retfærdighed.

Der kan godt være forskellige regler hos jer og hos mormor, det er helt okay. Så skal jeres dreng bare vide at "sådan er reglerne her". I kan som forældre ogå være uenige om forskellige ting og da I lyder til at være meget forskellige og nu også flytter fra hinanden, vil jeres dreng naturligt skulle forholde sig til at hos far fungerer ...

---

---

... det på en måde og hos mor på en anden. Og det er igen naturligt ekstra svært, når der er tale om et barn der i forvejen har det svært med skift, så er det ekstra svært at skulle forholde sig til at bo i to forskellige hjem med meget forskellige regler.

Generelt er det en rigtig god idé hvis mor og far kan fremstå som en enhed, hvor I overordnet set er enige om hvordan jeres dreng skal mødes. Det betyder ikke at I skal være enige om alt, men de overordnede ting bør I være enige om. F.eks. at man sidder ved bordet, når man spiser, at man vasker hænder, når man har været på toilettet, at man ikke spiser slik lige før aftensmaden, men at man i stedet kan få lidt frugt, hvis man er sulten osv.

Det er godt, hvis man kan være enige om de overordnede regler og støtte op om og støtte hinanden i at reglerne skal følges. Hvis I så oplever, at den anden gør eller siger det modsatte, så må I gribe den situation til at lære jeres dreng at man netop via dialog kan finde frem til en løsning som tilgodeser alle parter.

---

---

Et eksempel på dette kan f.eks. være at jeres dreng beder far om chokoladeknapper, som far siger nej til og så går han til dig, som siger ja og giver ham dem. I en sådan situation vil det være rigtig godt for det første at spørge "hvad sagde far?". Det vil også være rigtig godt at tage din dreng i hånden og så gå hen til far og sige "jeg kan forstå du sagde nej, hvordan kan det være?" og så kan I tale om dette. Måske er du så enig i fars beslutning og siger "det har far ret i og sådan er det", måske er du ikke enig og siger "jeg synes egentlig godt at vi kan sige ja, men så under forudsætning af at .." eller lignende, så alle bliver hørt og så alle hører, hvad de andre mener, tænker, føler osv. Det er også vigtig læring for børn og det er vigtigt at han ikke spiller jer ud mod hinanden, men netop mærker at her er en regel, som I er enige om at følge.

Det er vigtigt og ja meget problematisk, når I nu skal skilles, for det betyder naturligt at kommunikationen mellem jer ikke er særligt god. Og hvis I forældre ikke kan finde ud af det sammen, så er det naturligt ekstra svært at være rollemodeller overfor jeres dreng. Men I er nødt til at forsøge for hans skyld.

Du spørger hvem der bestemmer, hvis I er på besøg hos f.eks. mormor eller farmor og det synes jeg I skal aftale med bedsteforældrene. De bestemmer naturligvis hvis der er noget de ikke vil have - at de f.eks. ikke vil have at han hopper i sofaen og det er så din opgave at sikre at den regel bliver overholdt.

Jeg håber at du kan bruge mine tanker videre og ønsker jer det bedste :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---