Svar: Søvn ... - 10 mdr.
Kære Heidi
Tak for dit brev :)
Det er rigtig fint at få jeres drengs ører tjekket af ørelægen så I er sikre på at det ikke er ørerne, der vækker ham om natten. Tjek også om han er ved at få ekstra tænder, måske er der kindtænder, der driller ... :)
Der kan være flere årager til at jeres dreng vågner efter 3 kvarter og græder utrøsteligt. Ud over smerter fra ører, tænder eller lignende, så er det også sådan at han netop ca 45 minutter efter at være faldet i søvn, skifter søvnstadie. Han går fra at sove lettere til at sove dybere. Og dette skift kan være svært for ham.
Det kan nogle gange være en idé at I holder jer i nærheden og står klar til at berolige ham med hænder og kærtegn, beroligende ord osv. som I også brugte da han blev puttet. Det er vigtigt at I hjælper ham videre i søvnen på samme måde, så hans underbevidsthed registrere at alt er som da han faldt i søvn. Og når han trygt og roligt registrerer dette, så kan han sove videre.
Det er af samme grund vigtigt at han ikke falder i søvn med sin flaske eller falder i søvn i jeres favn, men at han falder i søvn der, hvor I forventer han skal sove hele natten - igen fordi hans underbevidsthed registrerer at alt er som det var, da han blev puttet og det er trygt. Hvis han falder i søvn med flasken og den mangler, når han vågner lidt op efter 45 minutter, eller han falder i søvn i jeres favn og vågner op i sin seng, så bliver han utryg og urolig og har naturligt svært ved at sove videre igen.
Han drømmer ekstra meget lige nu og kan godt vågne op og græde om natten i søvne, simpelthen af en "ond drøm". Det er her vigtigt at I tager ham op, trøster og beroliger og får ham til at slappe af, hvorefter I så må prøve at putte ham igen. Nogle gange vil I fornemme at han nærmest klynger sig til jer og tydeligt har brug for at mærke ...
... jeres nærhed, andre gange vil han have større glæde af at I ikke tager ham op men prøver at lulle ham videre i søvne, i sengen. Her må I forsøge jer lidt frem og finde ud af, hvad der kan hjælpe ham bedst.
Børn vil ofte også i denne alder have en stor motorisk uro, de sætter sig op, lægger sig op i kravlestilling og banker hovedet ind i sengegavlen eller de rejser sig ved tremmerne i sengen. Nogle gange grinende, andre gange grædende og helt frustrerede og utrøstelige. Det bedste I kan gøre er igen at hjælpe ham med at blive lagt ned igen, blive lagt i en rar stilling, få dynen omkring sig og blive hjulpet til at finde roen og komme videre i søvnen med jeres hænder og ro ...
Hvis I skønner at jeres dreng lige nu har brug for at sove længere lure om dagen, så skal I naturligvis lade ham gøre det - så kan det være at hans nattesøvn så må være lidt kortere at han f.eks. skal puttes lidt senere om aftenen eller at han står lidt tidligere op om morgenen og det er også helt okay - han kender jo ikke klokken og skal naturligvis have lov til at sove det han har behov for ... og det kan godt være at han lige nu har brug for ekstra dagssøvn og derfor så først sover kl 21 eller måske senere om aftenen og det er helt okay, hvis han så i øvrigt er glad og trives med denne rytme og så sover godt, når han sover .. :)
Nogle gange kan det hjælpe at putte barnet med en voksipose eller lignende, som hjælper barnet med at holde sammen på sig selv rent fysisk og dermed giver større ro. Nogle gange kan det hjælpe at putte barnet med en større dyne - juniordyne anbefales dog først fra 1 års alderen ... Nogle gange kan det faktisk også hjælpe med en natdragt i uld, fordi det hjælper barnet med at temperaturregulere og gør at barnet så sover mere roligt ...
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









