Brev:
Øjenkontakt med min søn
Hej Helen.
Min søn er nu ca. 3½ mdr, og jeg har ikke selv undret mig over hans øjenkontakt, før jeg havde gæster her i weekenden til barnedåb, og pga. mit tidligere forløb, så bliver jeg nu helt nervøs over det, fordi så mange gæster kommenterede på det.
Han vil ikke have øjenkontakt med folk tæt på, han vil meget hellere se på ting længere væk. Han søger ikke kontakten når man løfter ham op og kigger på ham, faktisk vender han hovedet væk, fordi verdenen ser meget mere spændende ud.
Men jeg har fin øjenkontakt med ham, når han ligger på puslebordet eller når vi leger kildelege eller når han sidder hos en anden eller i en stol selv. Jeg kan også få kontakt med ham i spejlet, og så griner han og pludrer. Jeg skal bare ikke komme alt for tæt på ham med ansigtet.
Jeg vil ikke tvinge ham til øjenkontakt, fordi det fik jeg af vide med S., at det skulle jeg ikke, så jeg har hele tiden respekteret, at han ikke vil tæt på mere. Jeg tilbyder øjenkontakten også tæt på, men han er ikke interesseret. Han vil meget hellere kigge ud af vinduet, ...
... se ilden i pejsen, se sit eget spejlbillede osv.
I weekenden var der én af gæsterne, som blev ved med at stikke hovedet ind foran ham eller fulgte ham rundt, fordi han ikke ville kigge på hende. Til sidste blev han meget meget vred. Han kiggede direkte på hende og skreg hende ind i hovedet. Så holdt hun op, også selvom jeg havde gjort hende opmærksom på, at han ikke ønskede kontakten med hende. Men hun blev ved med at sige, at han ikke kunne være helt rask, når nu han ikke ville have øjenkontakt.
Gør jeg det rigtige ved at respektere ham, når han vender hovedet væk?
Jeg har hele tiden set det som noget ganske normalt, at han nu hellere vil se tingene lidt på afstand pga. hans alder, er det mig der er gal på den eller mine gæster?
Jeg er først blevet nervøs og usikker på det efter mine gæster har kommenteret på det. Måske er det fordi jeg synes, at han opfører sig helt normalt, og de pga. S.´s død, måske ser efter fejl ved min søn, fordi de er bange - hvad ved jeg?
Håber du kan hjælpe mig med lidt svar som sædvanligt :)
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.