Brev:

Bedsteforældre...Støøøn!

Jeg har en dejlig datter på 16 mdr. Jeg har også 2 sæt bedsteforældre til hende og en dejlig mand. Vi er meget enige om hendes opdragelse, men det er bedsteforældrene ikke! Jeg kan se på de andres breve at de har nogenlunde samme problemer.

Farmor og farfar: Dem er jeg ved at få "fnidder" af! Når der bare går 14 dage hvor de ikke ser hende skal man høre alt muligt om at det er for dårligt at der er gået så lang tid, og jeg siger at det jo ikke kun er os, der behøver at komme på besøg. Så får jeg intet svar, men en halvsur mine og ryggen vendt til.

Vi prøver at spise hjemme på den måde at man sidder og hygger og spiser ca ½-1 time og så har man spist og så skal der altså gå noget tid før man får igen. (Vi har haft problemer med at få hende til at spise meget ad gangen (bare ½ rugbrød), så derfor har vi indført dette.

Vores datter er spinkel, men følger alle kurver fint, men alligevel må jeg gang på gang sige til farmor at hun IKKE skal give vores datter smør med ske, og at hun ikke skal lave tandsmør på bollerne til hende.

Farfar kan man overhovedet ikke resonnere med. Jeg har fået gennemtrumfet det vigtige med sukker m.m. gennem represalier om at vi så ikke kommer ud til dem, men skal det virkeligt være nødvendigt?

MEN..Ude ved dem ser de ingen problemer med at give rugbrød i små bidder mens hun render rundt og leger - på den måde kan de prale med at hun har spist meget, men så er hun jo også blevet proppet konstant. Hvad skal vi gøre ved det? Vi har sagt det til dem, men de lytter altså ikke.

Ligeledes er hun blevet rigtig god til at spise med ske og gaffel selv, men det vil de heller ikke lade hende gøre. Når de endelig sidder ved bordet på hver side af hende, er det dem begge to der giver hende mad. Altså fra højre er det farmor der siger fx :er du tørstig, mens farfar fra venstre siger: her er kød du skal spise! Jeg kan ikke holde ud at de ikke giver hende en chance for at spise selv. (sådan spiser hun nemlig mest.)

Mormor og morfar: Vi har en politik omkring søde sager og vores datter. Vi har aldrig givet hende kage eller is, slik, saft. kun optyndet æblejuice når det har været varmt og vi ikke kan få hende til at drikke andet. Vi er meget selektive og sørger for at alt hvad hun får indeholder så ...

... lidt sukker så muligt.(det er faktisk ret svært at finde de rette produkter.)

Desuden får hun børstet tænder 2 gange om dagen eller hvis hun har fået meget juice.

Det kan mormor og morfar ikke rigtig forholde sig til...De har aldrig givet hende noget hun ikke må få, men hver gang vi er derude skal mormor lige høre om hun så ikke må give hende småkager (NEJ), nå... men så lagkage,da? (NEJ).

Jeg synes ikke jeg bestiller andet end at sige nej til dem. Hvorfor er det så svært at forstå at vi vil trække det så længe som muligt? Vores datter er ligeglad, bare hun har lidt rugbrød at sidde med er hun glad.

Det skal lige siges, at vi i familien har rigtig dårlige tænder (jeg havde som 18-årig ca. 29 fyldninger) og jeg mener at det er nok til at vi skal lære barnet at spise ordentligt før der fyldes på med de søde sager.

De synes også vi er hårde ved vores datter fordi vi sætter klare grænser for hende. Hun ved også at et nej betyder nej, og der er aldrig problemer med at hun accepterer det. Hvis hun græder lidt for at få sin vilje, skal hun straks samles op og holdes og trøstes og vi er nogle onde forældre. Det synes vi jo ikke at vi er.

Hun er meget nysgerrig og vi synes det er vigtigt at hun kan visse kommandoer som fx : stop, nej, dygtig. Nu er det jo ikke en hund vi opdrager og det ved vi også godt, men vi har bekendte som har en sø i haven, og så er det altså praktisk at man kan nå at stoppe barnet inden hun falder i, hvis man skulle være uopmærksom en dag.

Hun er altid glad og smilende og meget hurtig til at lære nye ting, og vi mener jo det bedste for hende. Hun forstår alting meget hurtigere end hendes jævnaldrene fætre og kusiner. fx: at papir skal i papirkurven og madaffald skal i skralderen i køkkenet. Dette er ikke noget vi har opdraget hende til. Hun er selv kommet og spurgt os, som hun gør med alt nyt.

Hvis vi siger til hende at det er et stykke papir, så kigger hun længe på os og spørger så igen på en anden måde. Når vi så fortæller hende noget mere om den ting hun har fundet, ser hun tilfreds ud og futter af og leger med det.

- Har vi gjort noget forkert?
- Hvor længe kan vi trække det med de søde sager?
- Skal vi bare bære over med de bedsteforældre?

Kærligst

"de standhaftige forældre"

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar

19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: