Brev:

Siger nej, men mener ja!

Kære Helen!

Først mange tak for dit svar på mit sidste brev ;)

Vil spørge dig, hvordan vi skal håndtere, at vores lille dreng har fået en "vane" med at sige nej til noget af det vi spørger ham om eller ikke svare, når vi ved at det er noget han gerne vil og når vi så "gør som han siger", så bryder han helt sammen og vil alligevel gerne det som vi vidste at han ville fra starten, selvom han sagde nej eller undlod at svare?

Et eksempel:
Når farmand & vores skønne dreng skal gå om morgenen siger farmand til ham "vi skal lige give mor et farvelkys". Så kan vores lille dreng finde på at sige "nej, det vil jeg ikke" (og det plejer han altid at ville - han er en meget kærlig og omsorgsfuld dreng) og efter lidt forsøg på overtalelse fra farmands side, hvor vores dreng holder fast på sin mening, så siger farmand "okay, men så er vi nødt til at gå nu" hvorefter vores dreng bryder ud i gråd og "vil give mor et farvelkys", hvilket vi selvfølgelig går med til.

Et andet eksempel er om aftenen når han skal i seng, så gentager det sig med "godnatkys" til mor - eller nogle gange far - og også her giver vi naturligvis efter og han får godnatkys.

Et tredje eksempel er fra igår, hvor vi havde læst godnathistorie og bogen skulle lægges på plads. Vi har et fast ritual med at vi efter aftensmad leger lidt med ham eller han leger selv og vi sidder og snakker med ham samtidig. Dernæst nattøj på og børste tænder og så op og sidde i sofaen og se et afsnit af "Specialagent Oso" eller "Mickeys Klubhus" eller lignende, nogle gange på engelsk, hvorefter han får læst en godnathistorie, som han selv vælger af enten mor eller far. Vi hygger og tager os god tid og snakker om godnathistorien Ritualet slutter altid med "Snip snap snude, nu er den historie ude" og så plejer han selv at lægge bogen på plads og sige "godnat bog" uden problemer og kysse mor godnat (det er som regel far der putter).

De sidste aftener har han ikke villet ikke lægge bogen på plads og igår kulminerede det ligemeget hvor meget vi prøvede at overtale ham og fortælle "kan du huske at vi har talt om, at når der er noget man gerne vil, så skal man sige ja, for ellers bliver man ked af det, når man ikke kan gøre det" osv., altså i børnehøjde. De andre gange har vi givet efter når jeg eller hans far var på vej hen med bogen for at lægge ...

... den på plads og vores dreng så ændrede mening, så fik han lov til selv at gøre det alligevel.

Igår - efter forsøg på overtalelse fra os begge - følte vi, at vi blev nødt til at tage en beslutning, så vi sagde "nu lægger mor bogen på plads, godnat bog" og da jeg havde gjort det og lagt den helt på plads brød han jo fuldstændig sammen - han blev rigtig ked af det! Vi prøvede at forklare med "jeg kan godt forstå at du bliver rigtig ked af det, men mor og far spurgte dig mange gange" osv. og da han græd "jeg vil lægge bogen i kurven!" sagde vi stille og roligt "ja, men det kommer du ikke til i dag, men imorgen kan du gøre det" og han var SÅ ked af det.

Efter lidt tid tog farmand ham op og ville gå ind på hans værelse med ham, men som sædvanlig skulle vi kysse godnat først, hvilket han ikke ville og da hans far så prøvede at gå ind med ham blev han vildt ked af det og ville gerne alligevel og fik et godnatkys. Efter lidt tid og trøst holdt han op med at græde og farmand puttede ham og kyssede ham og sagde "godnat, kan du sove godt, far elsker dig" hvortil vores dreng ikke svarede. Farmand gik stille og roligt ud og satte sig i sofaen og lidt efter kaldte og græd vores dreng og sagde "jeg vil sige ja" og med det mener han, at han ville sige ja til det hans far sagde. Farmand gik ind til ham igen og trøstede ham og prøvede stille og roligt at forklare ham, at det kan han godt forstå og at han bare skal sige ja med det samme, så han ikke bliver så ked af det. Til det svarede vores dreng "mmmm" altså hans ja når han er tæt og ked af det og da farmand igen sagde "kan du sove godt" og "jeg elsker dig" svarede han "mmmmmmmm". Og så lagde han sig til at sove.

Hvorfor tror du han siger nej eller undlader at svare, selvom det er ting han åbenlyst gerne vil?
Og hvordan håndterer vi det, når vi ved at han gerne vil det, men jo hverken kan eller vil tvinge ham til det?
Skal vi give efter eller skal vi stå fast?

Derudover vil jeg spørge dig, om han får nok søvn, for vi tænker om det kan have noget indflydelse. Han vågner som regel ved 6-tiden og er som oftest frisk som en havørn og siger "ikke sove mere". Sover til middag ca. 1 - 1½ time i børnehaven og herhjemme i weekenden og bliver puttet ved 19.30 - 20-tiden.

Vi er spændt på at høre fra dig.

Venlig hilsen
forældre til en fantastisk dreng!

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: