Annonce

Annonce

Brev:

Grøntsager - nej tak!


28. februar 2012

Alder:
6 mdr.

Grøntsager - nej tak!

Hej Helen,

Vores datter er nu godt 6 mdr. Hun har altid været meget sød og nem. Vi er godt i gang med grød og mos og har været det, siden hun var 5 mdr. Problemet er, at hun er særdeles selektiv ift, hvad hun vil spise.

Hun elsker faktisk alt købe-grød, men ikke det jeg selv laver. Hun er vild med frugtmos (også det jeg selv laver), men hun vil ikke have grøntsagsmos. Hverken det jeg selv har prøvet at lave (MANGE forskellige kombinationer med fx. Kartofler, gulerødder, pastinak, broccoli mm.) eller det på glas. Ved det hele kniber hun bare munden sammen og vender hovedet væk. Står der grød eller frugtmos på menuen, åbner hun munden på vid gab og guffer lystigt i sig.

Jeg er ikke særlig vild med at lave mad. Jeg gør det selvfølgelig, men det er ikke sådan, at jeg nyder at stå i køknet og kokkerere i flere timer. Derfor har jeg det også sådan, at jeg vil gerne lave det mad til hende, hun gider at spise. Men når jeg nu i et par uger har forsøgt at give hende hjemmelavet havregrød med frugtmos (blendede havregryn, så det er fint i konsistensen), og hun ikke har været synderligt interesseret i det, og jeg så prøver at købe havregrød, der bare skal blandes op med vand, og hun hugger det i sig, ja, så bliver det nok købegrøden, hun får.

Mht grøntsager ved jeg simpelthen ikke, hvordan hun skal kommer til at spise det. I går prøvede jeg en blanding af af grød og grøntsagsmos, og det duede heller ikke. Tidligere har jeg også forsøgt med frugtmos til grøntsagsmosen, men der skal simpelthen så meget frugtmos til, før bare en lille smule grøntsager ryger ned, så måltidet så næsten kun består af frugtmos. ...


Annonce

... Jeg har forsøgt med lidt most kød også, og det virker til, at hun godt kan lide smagen, men har svært ved at synke det (det må jo endelig ikke komme i grøntsagsmosen, for så er det nej tak...)

Har også forsøgt med lidt sovs i grøntsagsmosen, uden det store held. Men det duer vel ikke, at hun får 3 måltider grød om dagen?

Vores dag ser ca sådan ud:

Ca. Kl 7: vågner, ammes lidt (vil som regel ikke have ret meget, men er meget mere interesseret i at kigge efter storebror :-))
Ca. Kl 8-8.30: havregrød, spiser ca 3/4 - 1 dl, hvis det er købegrød
Ca kl 9-9.30: puttes til formiddagslur
Ca kl 11-11.30: vågner
Ca kl 12: forsøger med grøntsagsmos, som hun ikke vil have. Et kvarters tid efter vi har opgivet, får hun grød (varierer mellem 3-4 forskellige slags) spiser 3/4 - 1 dl, hvis det er købegrød
Ca kl 13.30-14: ammes og puttes til eftermiddagslur
Ca kl 15.30: vågner og får lidt frugtmos
Ca kl 16.30: ammes
Ca kl 17.30-18: forsøger med grøntsagsmos, som hun ikke vil have. Et kvarters tid efter vi har opgivet, får hun grød (varierer mellem 3-4 forskellige slags), spiser 3/4 - 1 dl, hvis det er købegrød
Ca kl 19: ammes og puttes til natten kort tid derefter.
Ca kl 04: ammes

Jeg prøver, at give hende lidt mad i hånden, men indtil videre leger hun bare med det, og får ikke rigtig gumlet på det.
Hun nægter at tage flaske, men er rigtig god falde i søvn. For hende er amning og søvn ikke forbundet, men falder let i søvn selv.

Har du et godt råd til at få hende til at spise grøntsager? Eller skal vi holde pause et par uger, hvor hun kun får grød og frugtmos og så prøve igen?

Med venlig hilsen
moren

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce