Svar: Hjælp til dagsrutinen - 3 mdr.
Kære Pia
Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.
Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så oplever mange forældre en ændring i barnets søvnmønster. I den alder, din datter har nu er hun naturligt mere opmærksom på verden, hun følger tydeligt med, hun bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner mere og mere tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.
Denne uro kan godt gøre at man kommer ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og måske er det den ændring du så småt begynder at opleve hos jer.
Det er super godt og meget fint at du så vidt muligt forsøger at holde fast jeres puttetidspunkt og stå op tidspunkt. Det er rigtig godt at du forsøger at skabe denne struktur og faste ramme og det må du gerne forsøge at holde fast i. Det vil også være rigtig godt at du fortsat giver mælk inden din datter puttes, så det at blive ammet stadig er en del ...
... af hendes putteritual. Det kan dog være en idé at du i en periode prøver at amme hende både når hun vågner og inden hun skal sove igen eller at du f.eks. ammer fra det ene bryst, skifter hende og aktivere hende lidt og så ammer fra modsatte bryst før hun så puttes. Fordi det kan sikre hende lidt ekstra mælk og gøre at hun så sover lidt længere lure i løbet af dagen.
Det vil også være rigtig godt at arbejde på at hun nu sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Da hun ofte sover nattesøvn mellem kl 20/21-07/08 svarende til ca 11 timer, så vil hun sandsynligvis have brug for at sove ca 4 timer samlet i løbet af dagen. Det kunne f.eks. være en formiddagslur på 1½ time, en middagslur på 2 timer og en tredje lur på 1 time.
Det vil være rigtig godt at du mellem disse lure forsøger at aktivere hende, stimulere hende rigtig godt, så hun bruger sig selv både motorisk og mentalt og naturligt derfor også føler sig mere parat til at sove, når hun puttes.
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at se hendes døgn inddelt mere i aktive og vågne perioder og så perioder, hvor hun sover og slapper af og samler fornyede kræfter til at lege, være aktiv osv. igen.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











