Svar: Bekymret over stille, observerende pige
Kære Johannes pylrede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om at Johanne er en pige, der på hjemmebane, naturligt har mere mod og føler sig mere tryg - og på udebane, har brug for lidt mere tid. Og det er helt okay, det lyder normalt. Hun er stadig kun 15 måneder gammel og derfor en meget lille pige.
De fleste børn vil naturligt omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt bevidsthed om at vi forældre ikke er forsvundet, selvom vi er ude af syne. Hun er altså stadig så lille, at hun ikke rigtigt forstår hvor I går hen, når I afleverer hende. Hun kan ikke forholde sig til at I kan være ude på den anden side af væggen og hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Hun følger ligesom bare med i de ting der sker - og faktisk klarer hun det ret godt.
Vi er forskellige og lærer alle sammen forskelligt. Howard Gardner er amerikansk psykolog og han taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig.
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig i stedet for ...
... deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen, hører mere til i denne gruppe. Og måske jeres datter lærer på denne måde, i hvert fald lyder hun til at være en pige, som studerer meget og som lærer af at undersøge i detaljer og fordybelse, mere end ved at klatre rundt ... :)
Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. Og jeres datter kan godt begge dele - hun kan godt være mere udadfarende, når I er hjemme og hun er helt tryg, men når hun er ude så skal hun se tingene an - og det er okay.
Hvordan er I selv i større forsamlinger? Er i højlydte og sådan "tag mig - tag mig" typen der uden problemer stiller sig op i forsamlinger og tager ordet? Eller er I også selv mere tilbageholdende, skal lige se folk an, ikke sige jeres mening, før I kender dem I er sammen med osv. ? Børn ligner jo ofte også os forældre og måske I selv eller den ene af jer, af naturligt også lige skal se tingene an - og det er helt okay :)
Hun skal nok komme på banen stille og roligt og det lyder som om at pædagogerne i vuggestuen er opmærksomme på hende og hendes behov. Det lyder som om at de giver hende lov til at sidde hos sig og lade hende studere de andre lidt på afstand, når der er mulighed for det og at de også udnytter pusletiden til at give hende lidt ekstra tid og mulighed for at pludre. Det lyder godt.
Jo mere tryg base, jeres datter kan få, jo mere hun får mulighed for at undersøge verden lidt på afstand, aflæse jeres raktioner på de ting der sker, fornemme at det er okay og dermed at hun kan være tryg - jo mere modig vil hun med tiden også blive. I skal endelig ikke presse hende unødigt, men give hende tid og støtte hende i at turde stille og roligt i hendes eget tempo :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







