Annonce

Annonce

Svar: Skrigende barn ved sovetid


22. februar 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til : ) og lad mig også lige starte med at sige at det bestemt ikke er en falliterklæring at synes det er svært med nummer tre!. Faktisk siger mange, at netop barn nummer tre giver ekstra store udfordringer, måske fordi man tænker at når man har to andre, så har man naturligt rimeligt styr på det ... Men børn er forskellige og nummer tre er ofte bare helt anderledes end de to ældste.

Når jeg læser din beskrivelse og jeres/fars forsøg på putning, så er der især en ting som springer mig i øjnene og det er "Hvor er mælken henne?". Det er rigtig vigtigt at jeres datter får mælk at sove på, det vil sige at hun enten skal ammes til hun næsten sover eller skal have flaske til hun næsten sover. Mælk bør indgå som en fast del af hendes putteritual. Det giver ro og hjælper hende med at overgive sig til søvnen, hun bliver naturligt mere afslappet og får lettere ved at sove.

Hvis du ammer hende, så bør du amme i værelset hvor du ønsker hun skal sove og hvis hun får flaske, så kan far evt. give denne i sengen, hvor hun skal falde i søvn, så hun ikke behøver opleve det skift der er mellem at blive flyttet fra favn og til seng.

Du tænker sandsynligvis at hun ikke bør falde i søvn med flasken eller brystet, fordi det kan give en uhensigtsmæssig afhængighed og det er også rigtigt. Men mælk bør indgå som en helt naturlig del af hendes putteritual og hun skal ikke lægges i søvn vågen, men døsig. Det er vigtigt at flytte hende fra favn eller fjerne flasken lige inden hun falder i søvn helt, men altså stadig når hun næsten sover.

Når man vil adskille amning og søvn eller flaske og søvn, så gøres det ved at flytte barnet fra favn og ned i sengen (eller barnevognen), lige der hvor hun misser med øjnene og registrerer hvor hun bliver lagt og så er i stand til at finde roen og overgive sig til søvnen, ofte med lidt vuggen, beroligende hænder osv.

Det kan være en god idé at svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme. En voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose osv. har nogle glæde af at bruge, fordi barnet føler sig mere omsluttet af en sådan.

Start med at skifte hende, så hun har fået ren numse, ren ble. Svøb hende og am hende så eller giv hende flaske. Se på hende, lytte til hendes vejrtrækning, læg mærke til hendes øjne. Prøv at lægge hende fra jer, når I fornemmer at vejrtrækningen ...


Annonce

... er blevet roligere, langsommere og når I kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra jeres favn ned i egen seng. Hun er svøbt og hun kan evt. få en sut og/eller en sutteklud som følger med hende fra favn og ned i seng.

Stå lidt ved hende, hold hænderne roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i barnevognen, så tril den frem og tilbage og lul hende til ro.

Ud over dette, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du nogensinde har hørt om det man kalder for "high need babies"? Egentlig bryder jeg mig ikke særlig meget om at sætte sådanne betegnelser på børn, og et eller andet sted, så har alle børn jo et stort behov. Men når det kan være relevant her, så er det fordi at hvor andre børn ofte har brug for hjælp på et punkt - f.eks. hjælp til at koncentrere sig, når de skal sove eller når de skal spise, ja så har "high need babies" behov for hjælp på alle punkter. Og det kan være rigtig svært derfor at finde ud af hjælpe dem.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på om jeres datter mon er en sådan lille "high need pige", simpelthen fordi du fortæller at det er dit 3. barn og du føler du kommer til kort. Du fortæller at det her er anderledes end du har oplevet med de to andre og hun har været sådan siden hun var ca. 1 ½ måned gammel. Hun er med dine egne ord "rigtig svær at finde ud af" ...

High need børn sover ofte mindre end andre børn på samme alder og de sover ofte kortere lure. De har brug for stor fysisk kontakt og nærhed, for at kunne slappe af og falde til ro, falde i søvn og samtidig så virker det som om at de vægrer sig mod at blive holdt - det gør det ekstra frustrerende, fordi de sender dobbelte signaler, så skal man holde om dem eller skal man lade dem være .. Ofte vil disse børn heller ikke acceptere en substitut for mor, det er mors favn, mors bryst, mors nærhed der virker ... Naturligt frustrerende for far, der jo også gerne vil hjælpe og være der for si lille skat ... :)

Det er bare en tanke og måske en forklaring på, hvorfor du oplever det ekstra svært med Kamma - ikke fordi I gør noget forkert eller fordi der er noget galt med hende, men fordi det er hendes personlighed, det er måden hun er på ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far

Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce