Svar: En anden drengs vilde leg
Kære Mette
Tak for dit brev og dit gode spørgsmål - egentlig handler det jo om, det meget vigtige - hvor går grænsen, for at opdrage på andres børn ..?
For det første skal du naturligvis prøve at vurdere om den opførsel du oplever hos den pågældende dreng, kun generer dig eller også generer din dreng. Hvis din dreng egentlig har det fint med måden de leger på, så behøver du ikke blande dig. Men hvis det drejer sig om situationer, hvor du føler at du er nødt til at gribe ind, så skal du gøre det. Det handler ikke om at give din søn ret eller fremstille den anden som "uopdragen", det handler blot om at lære begge børn, hvordan man opfører sig overfor den anden og leger sammen.
Hvis du f.eks. oplever at den anden dreng tager legetøj ud af din drengs hænder og din dreng bliver ked af det, så synes jeg at du skal gribe situationen, sætte dig ned på hug foran dem og tale med dem om, hvad der sker. Du skal sætte ord på, så de hører, hvad det de gør, gør ved den anden. Til din egen dreng kan du f.eks. sige "du bliver ked af det, når xx tager din bil fra dig, det er ikke rart", så han hører at du forstår ham og går ind i det der sker og til den anden dreng kan du sige "det er forkert at tage bilen fra andre, næste gang skal du prøve at spørge om du må låne den .." eller lignende, så begge børn lærer af situationen.
Prøv også nogle gange at hjælpe dem med at finde ud af at lege sammen, så det ikke er et spørgsmål om at de leger ved siden af hinanden og kæmper om de samme ting, men så du hjælper dem med at være med i legen begge to. Du kan give den ene den blå bil, den anden den røde bil og hjælpe dem med at bygge en bilbane, som de så kan kører med biler på og på den måde vise dem vejen til at lege sammen.
Det handler meget om at guide dem og vise dem ...
... hvordan, mere end at det handler om at have fokus på at den anden altid gør det forkerte og din dreng det rigtige - på et andet tidspunkt er det sandsynligvis omvendt ... :)
Der er forskel på børn og nogle børn smider med ting og kan virke meget destruktive i deres leg, hvor andre børn leger mere stille og passer på deres ting. Og det er naturligt frustrerende, hvis man gentagende gange oplever at ens børns legeting ødelægges, hvis man har et barn som selv passer rigtig godt på sine ting. Der har du naturligvis også en forpligtelse til at hjælpe din dreng. Visse legeting skal måske sættes væk, når den pågældende dreng kommer - der er ting som ikke leges med, fordi de betyder for meget for din dreng og han vil blive for ked af det, hvis det går i stykker. Andre ting er han mindre følsom overfor.
Og nogle gange skal du naturligvis også kunne sige "jeg vil ikke have du smider med legetøjet", ligesom du også skal sige "du skal sætte dig på stolen, når du spiser" eller "her må man ikke hoppe i sofaen" eller hvad regler I nu har hos jer. Når I har gæster og også børn på besøg, så skal de naturligvis lære hvad regler I har og du har som vært naturligvis ret til at melde dette ud, på en naturlig og pæn måde. Det vil sige altid give børnene en forklaring. Det er ikke særlig konstruktivt at sige "nej, det må du ikke", og så snakke med de andre. Det er bedre at guide og vejlede barnet i hvad der kan gøres i stedet og hvad der så er tilladt, så barnet stadig føler sig velkommen og også føler sig mødt. Børn har ikke noget imod regler, regler giver tryghed og retfærdighed og I må gerne have regler hos jer - men barnet skal naturligvis lære reglerne med anerkendelse for barnet og den udvikling barnet går igennem.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











