Svar: Det der er svært at fortælle om

---

Kære Ingrid og Maries mor

Tak for dit gode spørgsmål, som jo sætter en masse tanker igang :)

Jo mere vi skal give slip på vores børn, jo mere tænker vi naturligt også over, hvad børnene kan møde og hvad de kan blive udsat for. Og naturligvis skal dine piger have direkte at vide, at de ikke må gå med fremmede og ikke må tage med nogen hjem, med mindre det er aftalt med jer.

Der vil naturligt når Ingrid starter i skole og på fritidshjem være rigtig mange legeaftaler. Og på de fleste SFO´er har man en bog med børnenes numre, så de selv kan ringe og lave aftaler med kammerater. Man har dog normalt også en aftale om at forældre skal være kontaktet og børnene kan ikke selv ringe (fra egne mobiler) og gå fra fritidshjemmet, uden at der er forældrekontakt og pædagogerne er inde over.

Det vil ofte også være sådan, at der vil stå på papirerne i SFO´en hvem Ingrid må gå hjem med. Hvis I skriver at hun kun må hentes af mor eller far og hun så en dag hentes af en bedstemor og I ikke har givet besked, så vil personalet normalt skulle ringe til jer og høre at det er korrekt, at den aftale er lavet. Ligesom de også vil ringe hvis hun ikke dukker op og I ikke har givet besked om at hun er syg. På den måde vil der naturligt blive "holdt øje" med børnene.

Og i den forbindelse tænker jeg, at det er meget vigtigt at fortælle børn lidt generelt om regler og hvorfor de skal overholdes. At vi ikke vil have der skal ske dem noget og at det er meget vigtigt at vi altid kan finde dem og ved hvor de er osv. Ligesom de også har brug for at vide, hvor vi er.

Da jeg var barn hørte vi om den farlige "børnelokker" og det gav vel de fleste af os et eller andet billede af at man ville kunne se, hvis der var en som lokkede børn. En mand i mørkt tøj og som lokkede med en stor pose slik ... Og det er jo ikke rigtigt.

Jeg tror mere på at det er rigtig vigtigt at lære vores børn at sige fra. At lære dem at mærke efter, hvad der føles okay og hvornår ting ikke føles rigtigt. Hvis man lærer at sige fra og lærer at mærke efter, så tror jeg børn generelt vil være bedre til ikke at lade sig lokke til noget - hvad det så end er. Og oplever de noget grænseoverskridende og er vant til at kunne fortælle om det hjemme, så vil de naturligt komme og sige det og så kan vi som forældre reagere.

Og at lære at sige fra tænker jeg sker på mange planer i hverdagen. Det kan være i legen med andre børn, hvor børn skal turde sige nej til leg, hvis de oplever en anden holdes uden for. Det kan være at sige nej, fordi man føler sig træt og ...

---

---

... egentlig ikke har overskud. Det er også at turde være den man er, gå i det tøj man vil eller lignende, selvom andre har en anden mening. Ikke lade sig presse ind i en sammenhæng, som man ikke føler sig tilpas i, - f.eks. i skolen med drilleri og mobning. Og det er svært, det er rigtig svært. Men jo mere vi kan lære vores børn dette, jo stærkere vil de også være i forhold til at kunne mærke efter, når de står i en situation, hvor de f.eks. kan lokkes til at gå med fremmede.

Og så tænker jeg også at netop når man er mor til piger, som jeg jo også er, at det handler meget om også at tage den snak løbende, når forskellige situationer melder sig. På det tidspunkt så vil de jo gerne have noget specielt tøj på, nogle smykker, make-up osv. og her tænker jeg at det er rigtig vigtigt at tale med dem om, hvorfor vi voksne nogle gange siger nej til nogle ting. At man f.eks. godt kan sende nogle signaler om at man er parat til nogle ting, som man ikke er parat til og hvad det kan give af problemer. Så de ikke bare får et "det må du ikke, fordi jeg siger det!", men faktisk får en forklaring om hvorfor og hvad det handler om.

Så sent som i går havde jeg en snak med min datter på 10 år omkring det med at ens privatsfære nogle gange kan blive overskredet. At man f.eks. får et knus af en som man ikke har lyst til at få knus af, eller som mange børn oplever, at nogen klapper dem på hovedet eller kommenterer deres højde og vægt ... og at det ikke er særlig rart og hvordan man så må forsøge at sige fra og trække sig. Der kommer helt naturligt løbende situationer, hvor det er vigtigt at tale om disse ting og forsøge at forklare og netop give barnet følelsen af at hvis noget ikke føles rigtigt, så kan jeg godt sige fra, jeg kan sige det derhjemme og så snakker vi om det.

---

---

Din datter vil højst sandsynligt også i skolen på eet tidspunkt få en pjece med et nummer til børnetelefonen. Det er igen en oplagt måde at gribe situationen på og netop tale med hende om, at der kan man ringe til, hvis man er barn og har brug for at tale med nogen. "Nogle børn oplever at deres forældre eller andre voksne slår dem eller gør andre ting ved dem som ikke er rare og så kan man ringe til den telefon og få hjælp ..." eller lignende. Og igen - sætte ord på at det er rigtig vigtigt at passe på sig selv, lytte til sine grænser, føler man sig i tvivl, så sig nej.

En mulig bogidé kunne være "Vi går ikke med fremmede" af Jana Frey, på dansk ved Gry Kappel Jensen. Turbine forlaget, 2011.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---