Svar: Sengetid - 11 mdr.
Kære Lene
Det er noget vrøvl at børnene altid vil ligge i sengen, hvis de får lov til det, når de er små. Naturligvis kan børn lære at sove i deres egen seng - de lærer det netop ved at få den tryghed de har brug for, ved at mærke at vi er der, reagerer på dem og giver dem nærhed. Og hun kan sagtens lære at sove i egen seng, selvom hun bliver ældre.
Din datter er kun knap 1 år gammel og hun er tilmed født før tid. Hun har helt naturligt brug for at mærke dig, for at føle at du er der. Hun er stadig så lille at hun ikke kan forholde sig til at du er inde på den anden side af væggen. Hun ved ikke at du er i stuen og hun er på værelset. Hun forstår ikke, hvor du går hen, når du går, hun ved ikke om du kommer tilbage o 5 minutter eller om 5 timer og naturligvis skal du være der for hende.
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at forsøge med voksiposen om aftenen. Du kan også forsøge med en juniordyne nu, når hun bliver et år, den kan svøbe sig lidt bedre omkring hende, men voksiposen er også et forsøg værd, især fordi hun kender den fra om dagen.
Du kan gøre det at du putter hende i posen, før du giver hende mælk, så hun ikke oplever det skift der ofte ligger mellem at få mælk og blive puttet og som ofte opleves som et stort skift for børn. Det vil på samme måde være rigtig godt at give hende mælk der, hvor du ønsker hun skal ...
... sove. Det at sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og hvis man giver mælk et sted og putter barnet et andet sted, så kan det at skulle puttes godt forstærke følelsen af at nu stopper det hyggelige og rart og i stedet starter den forfærdelige separation. Prøv derfor at amme hende i soveværelset ved siden af hendes seng.
Du kan forsøge at indføre et godnatbad om aftenen, gerne ca 1 time før hun puttes til natten. Start med aftensmad, derefter bad, så ren ble nattøj osv. så en godnatgrød, puttes i dyne eller voksipose, ammes og derefter over i egen seng. Temperaturen i soverummet skulle gerne være mellem 18-20 grader, så hun ikke får det for varmt.
Vær hos hende, berolige hende med dine hænder, så hun kan mærke at du er der, lul hende til ro og lad hende falde i søvn i egen seng. vågner hun så i løbet af natten og har brug for at mærke dig, så kan du tage hende over til dig. Alternativt kan du fjerne tremmerne fra den ene side af sengen og koble hendes seng til din. På den måde kan hun blive liggende i sin egen seng og du kan samtidig lægge en beroligende hånd over på hende og lade hende mærke at du er der. Hvis hun kryber ud af sin seng og lægger sig op af dig "limer sig op af dig", så er det sandsynligvis fordi hun har rigtig meget brug for dette og det synes jeg så hun skal have lov til :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











