Brev:
Sove uden flaske i munden?

Hej Helen
Tak for dine gode besvarelser. Det er skønt at du giver nogle konkrete svar vi kan bruge.
Jeg har et enkelt spørgsmål mere, som jeg håber du kan hjælpe mig på vej med.
Først og fremmest skal det siges, at det går rigtig godt med vores datter der har været mange ting igennem med låsninger og skævt kranie som hun stadig døjer med. Vi er nu henvist til børnelæge som skal kigge på hende samme dag som hun bliver 6 måneder - den 23. februar. Hun trives heldigvis, er altid glad og i godt humør. En lille charme prinsesse.
Dagen ser ud som følgende lige nu:
Vågner ofte ved 4.30 – 5.30 tiden. Får flaske og sover videre til ca. 7.00 – 7.30 tiden – er indimellem også vågen ved 01.00 – 02.00 tiden hvor hun får mælk.
Ved 7.30 - 8.00 tiden - Majsgrød eller risgrød med sveske/figenmos og vand til - dette måltid er vi lige startet på
Ved 9.00 – 09.30 tiden - får flaske og puttes til formiddagslur. (falder i søvn med flasken hvorefter jeg trækker hende i tøjet og putter hende i barnevognen)
10.30 – 11.00 tiden - vækkes hun blidt, da hun ellers gerne vil sove 3 timer (det fungerer fint – hun er glad og tilpas og klar til at være vågen og lege selvom jeg vækker hende)
11. 30 - 12.00 tiden - Grød med frugtmos og vand til (er dog begyndt at give grøntsags mos til frokost i stedet, for at vænne hende til det når hun også kan begynde at få lidt blendet fisk og kød til frokost)
13.00 – 13.30 tiden - får flaske og puttes til middagslur. (falder i søvn med flasken hvorefter jeg trækker hende i tøjet og putter hende i barnevognen)
15.00 – 15.30 - vækkes hun blidt da hun ellers vil sove 3 timer (det fungerer fint – hun er glad og tilpas og klar til at være vågen og lege selvom jeg vækker hende)
17.00 – 17.30 tiden - får flaske og får en lille powernap på ca. 30 minutter. (falder i søvn med flasken hvorefter jeg putter hende i ...
... voksiposen) Hun får sutten idet jeg ligger hende. Hun vågner selv efter hendes powernap.
Ca. 18.00 – forskellig grøntsags mos og vand til
19.30 – 20.00 tiden - får flaske og puttes til natten. (falder i søvn med flasken hvorefter jeg putter hende i voksiposen)
Vi leger al hendes vågne tid. Aktiverer hende med at ligge på maven, svinge rundt, ligge på bold, danse, synge osv. for at stimulere hende.
Mit spørgsmål til dig denne gang er – hvordan lærer vi hende at falde i søvn uden sutteflasken i munden. Jeg vil gerne kunne give hende flasken inden hun skal sove, og så derefter stille og roligt lære at falde i søvn selv. Med vores nærvær selvfølgelig. Er det en overgang om dagen hvor jeg evt. kører hende i barnevognen til hun sover, eller bliver det også bare en vane? Og hvad gør vi om aftenen?
På et tidspunkt skal der jo også trappes ned med at give flaske, hvor der ingen mælk er i forbindelse med putning. Jeg har din bog omkring søvn og har læst afsnittet omkring 6 måneders alderen hvor mælk midt nat ikke længere er nødvendigt. Vores datter har aldrig spist ret store mængder om natten – hun sover hurtigt videre, men det kunne selvfølgelig være skønt hvis hun ikke vågnede midt nat.
Grunden til at jeg vækker hende stille og rolig i dagtimerne er fordi jeg har læst hvor meget søvn børn i hendes alder lige nu i gennemsnit sover. Og at det er bedst hun er vågen til at lege og blive stimuleret frem for at sove dagen væk. Hun er faktisk begyndt at vågne af sig selv nu, så jeg tror hun er ved at være kørt ind i rytmen om dagen.
Jeg synes at hele vores dag fungerer rigtig fint. Der er bare lige det med mælk og putning som jeg har brug for din hjælp til. Selvom vi forsøger med forskellige putteritualer, så kan hun bare ikke falde i søvn uden sutteflasken.
Vi ser frem til at høre fra dig igen:)
Venlig hilsen
Nogle lykkelige forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







