Svar: Hvad skyldes vores aften uro?
Hej med jer
Der kan være flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer.
For det første fortæller I at jeres datter har døjet rigtig meget med mellemørebetændelse og har fået lagt dræn et par gange. Dette gør naturligt, at det at sove er forbundet med ubehag og ofte smerter. Det gør ondt at ligge ned - ikke med det samme, men efter lidt tid, så kommer smerterne fra øret. Og har hun prøvet dette tilstrækkeligt mange gange, så vil kroppen huske det og hun vil opleve at have ondt, også selvom hun egentlig ikke længere har det. Det tager tid at ændre en sådan erfaring, rigtig lang tid og det er desværre ikke gjort med at barnet bliver behandlet, får lagt dræn osv. Erfaringen om at det at skulle overgive sig til søvnen gør ondt, den sidder i kroppen længe.
Noget andet der kan spille ind er hvis hun har vejrtækningsproblemer, lider af astmatisk bronkitis. Jeg nævner dette fordi I skriver at en del af hendes putteritual er at få maske - og jeg tænker om hun får spacer inden hun skal sove ... I givet fald, så har hun jo følsomme luftveje og har sandsynligvis også hostet en del og det giver også en erfaring med om at det at sove er forbundet med noget, som ikke er rart.
Problemer med ørerne og evt. spacer, får mig også til at tænke på om hun mon har problemer med hævede mandler og polypper? Snorker hun meget, når hun sover? Snorken kan være tegn på det der hedder obstruktiv søvnapnø. Det er normalt mest noget man hører om hos mænd over 50 år, men det er faktisk ikke unormalt hos børn. En ørenæsehalslæge vil normalt være opmærksom på om hun har hævede mandler og polypper og nogle gange vil man fjerne polypper samtidig med at man lægger dræn ...
Selvom I skriver at det har været sådan altid, så kan jeres datters alder og udvikling også spille ind. Der vil naturligt hele tiden være perioder, hvor barnet sover dårligt, har sværere ved at overgive sig til søvnen. Barnet udvikler sig konstant og udvikling påvirker søvnen - det kan give ekstra stor motorisk aktivitet og også mental / drømmemæssig aktivitet om natten. Og det kan således være forskellige ting i udviklingen der har gjort at I løbende har oplevet problemer. I min bog om børn og søvn har jeg beskrevet hvordan udviklingen påvirker søvnen fra barnet er nyfødt og til barnet er over 1½ år og skriver her også om sygdomme osv. som naturligt påvirker søvnen.
Lige nu har hun en alder, hvor børn naturligt har rigtig svært ved at falde i søvn om aftenen og ofte også vågner om natten med gråd, nogle gange skriger de og virker tydeligt til at have mareridt. Det handler om at hun nu begynder at have lidt farefornemmelse, altså lidt oplevelser af at verden ikke kun er sjov, men også kan være farlig og hun møder også mere og mere modstand i løbet af dagen. Det er modstand fra jer, fra andre voksne og også modstand i dagpleje eller vuggestue.
Og alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes når hun sover og det er naturligt også rigtig svært at give slip på dagen om aftenen, det er svært at overgive sig til søvnen og lukke alle oplevelserne ude. Mange børn har i denne alder også en masse tanker, som myldrer rundt i deres hoved. Og I kender det også fra jer selv, det er rigtig svært at sove, når ...
... man har hovedet fuld af tanker, ting man ikke har fået afsluttet - også sådan er det også for jeres datter. Hun er dog stadig så lille, at hun har svært ved at sætte ord på alt det hun har oplevet i løbet af dagen og derfor kan det være en hjælp at I hjælper hende med netop dette.
Det kan være at sætte sig hos hende og gennemgå dagen: "I morges da vi stod op, så fik du havregrød, uhm, det smager godt", "så væltede far koppen og mælken løb ud over det hele - det var noget værre noget", "bagefter så kørte vi i vuggestue og der legede du med xx, det var sjovt" ... osv. osv. Så I på den måde hjælper hende med at få bearbejdet noget af alt det hun har oplevet.
Og så er det også sådan at nogle jo er B mennesker og andre A mennesker, som handler om, hvornår vi er mest friske - om aftenen eller om morgenen. Vi har alle det der hedder en cirkadisk rytme. Det er vores indre ur og det styres af mange ting og følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv. det styres af vores indre ur, vores cirkadiske rytme.
Hos børn taler vi om Ugler (B-mennesker) og Lærker (A-mennesker):
Ugler kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Og når man har et barn der ofte er 1 ½ - 2 timer om at overgive sig til søvnen om aftenen, så er det måske fordi I har en lille ugle, hvis bedste tid på dagen er om aftenen. Det er rigtig svært for hende at sove, fordi hun er aftenmenneske og ikke morgenmenneske og måske har I rigtig svært ved at få hende igang om morgenen og må ofte vække hende og prøve til flere gange, før hun rigtigt vågner.
Hendes rytme for dagen har stor betydning for hendes evne til at kunne sove om aftenen. Og det er rigtig vigtigt at hun følger en helt bestemt rytme dag for dag.
Jeres rutiner, ritualer osv. igennem det sidste 1 ½ år spiller naturligt også ind. I kan have skabt nogle vaner, som er uhensigtmæssige uden at ville det, uden at gøre det bevidst, men som nu gør, at hun har svært ved at sove. I kan sende nogle signaler, som gør at hun holder sig vågen og ikke finder roen til at skulle sove.
Måden I som forældre har det på spiller også ind. Hvis I skændes meget, hvis I er meget stressede, hvis I har det svært med hinanden, så kan det gøre at hun sover dårligt og har svært ved at falde i søvn.
Start i dagpleje eller vuggestue, store skift i hverdagen osv. Det spiller også ind.
Der er altså masser der kan være årsagen til at jeres datter har så svært ved at sove og jeg håber at jeg her har ramt noget af det, som måske er årsagen hos jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.