Svar: Mavekneb - 4 mdr.
Kære Rikke
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at flere har set på jeres datter, - læge, sundhedsplejerske, zoneterapeut og hun har også været indlagt og alle er enige om at hun har et umodent tarmsystem. Der er altså ikke noget der tyder på, at hun f.eks. reagerer på din mælk? Har hun børneeksem? Høfeberlignende symptomer?
Jeg spørger fordi man naturligvis kan overveje om jeres datter har mælkeallergi eller overfølsomhed overfor mælkesukker. Det er sjældent at børn reagerer på modermælk, men det ses og jeg kan ikke lade være med at tænke på om nogle af de læger I har talt med, har talt om denne mulighed? hvis hun er følsom overfor laktose (mælkesukker), så vil det ofte vise sig netop med mavesmerter og diarré ... Jeg synes I skal prøve at tale med jeres læge om dette.
Hvis det er udelukket, at der er tale om en reaktion på mælken og det handler om umodent tarmsystem, så er det tiden der arbejder for jer og I er nødt til at have lidt tålmodighed. Det er rigtig godt at I har prøvet med Bifiform minidråber og også har oplevet lidt effekt at dette. Det må I gerne give hende, hvis det kan hjælpe.
Du skriver at I er begyndt at bruge sutten mindre og at du så vidt muligt, forsøger at tilbyde hende brystet, fordi det giver hende ro. Det er i princippet rigtig fint og det er dejligt at du ammer og kan berolige hende på den måde - men, det er sådan at mælken består af flere dele og den første del af mælken er meget vandholdig. Det er praktisk, når hun er tørstig, fordi hun så kan die kortvarigt og få mælk der slukker tørsten.
Det er dog vigtigt at hun også spiser længerevarende ved brystet og får den lidt federe mælk med ud. Det er vigtig fordi den giver ro i maven og der er en risiko for, at hvis hun spiser små hyppige måltider ved brystet, så får hun ekstra meget vandholdig mælk og dermed mere uro i maven. Det er derfor en rigtig god idé, hvis du kan prøve at amme hende så lang tid som muligt fra et bryst af gangen. Du kan f.eks. gøre det at du ammer fra det ene bryst i almindelig stilling, skifter hende, pludrer med hende osv. og så lægger til samme bryst igen med i tvillingestilling. På den måde kan du ...
... få hende til at spise længere tid af samme bryst og det kan gøre at hun får federe mælk og mere ro i maven.
Du skriver at I ikke bruger sutten så meget og jeg synes faktisk I skal prøve at give hende den igen. Det er vigtigt at hun får den efter amning og lige der, hvor hun skal overgive sig til søvnen. Det er vigtigt at hendes suttebehov ikke stilles på sutten, men ved brystet. Men det at sutte på en sut, kan give ro i maven. Det hjælper mælken igennem systemet uden at der kommer ekstra mælk ned i maven og det kan give hende mere ro.
Det behøver ikke være et problem med skemaden. Faktisk kan det nogle gange være med til at give mere ro, at hun starter med lidt grød. Og jeg vil anbefale at I begynder med lidt risgrød eller majsgrød. Giv ikke mere end 4-5 skefulde i begyndelsen, heller ikke selvom hun virker parat til mere, så hold igen. Bibehold den samme grød og mængde i et par dage og prøv så med en ny smag. Igen kun få skefulde, nærmest som smagsprøver og øg hende så langsomt, men giv ikke mere end ½ dl af gangen. Det er bedre at hun får ½ dl 2 gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt.
Når det går fint med ris og majsgrød, så prøv med grød af hirse, boghvede, quinoa og igen ikke mere end ½ dl. af gangen og sammen med skemaden skal hun så have vand af en kop og hun skal ammes som hun plejer. Start altid med skemaden til frokost og ikke om aftenen! Køb også min bog "Helens bog om børn og mad" og bliv guidet igennem hele processen fra de første smagsprøver og til jeres datter er 1 ½ år gammel og spiser fuldstændig som I andre :)
Med hensyn til at du begynder arbejde, når hun er 7 måneder, så kan I overveje om det vil være en idé for jer at introducere en flaske. I givet fald skal I nok forsøge at gør det nu, for at hun vil acceptere den ... Det handler mest om at det vil være dejligt for hende at få mælk at sove på, inden hun puttes til middagslur og hvis du ikke er hjemme og kan amme hende her, så er flasken det bedste alternativ.
Det kunne også være at I ville opleve en bedring af hendes mave-tarm funktion med en flaske erstatning. Det er set før ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!








