Svar: En rigtig slatsover
Kære Astrid
Det er helt naturligt at din datter sover bedst hos dig. Hun er 3 måneder gammel og viser et stort behov for tryghed. Det er naturligt i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Det er rigtig dejligt og rigtig godt at du har og stadig prioritere at tryghed kommer frem for alt andet. Men din omgangskreds har naturligvis også ret i at det på sigt kan være uholdbart, hvis hun kun kan sove i din favn, da du jo også har andre ting du skal i løbet af en dag. Jeg tænker derfor, at det vil være en god idé at forsøge at lære hende at sove for sig selv. Altså at hjælpe hende til en god rytme både for dig og hende på sigt.
Det er helt naturligt at mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual. Du kan, når hun har ammet hos dig, prøve at introducere en sut, for at se om den på sigt kan erstatte brystet i munden og gøre overgangen fra din favn og ned i seng mindre. Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normalt ville ligge med hende hos dig i din favn, så skal hun svøbes. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.
Det kan være en rigtig god idé at du ammer af to omgange. At du starter med at amme fra det ene bryst og herefter skifter hende, svøber hende og så ammer hende fra modsatte bryst imens hun er svøbt. Og herefter kan du så forsøge med en sut.
Du skriver, at du altid sørger for at hun sover dybt inden du flytter hende, men faktisk er det en rigtig god idé, hvis du kunne prøve at lægge hende fra dig, inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove ...
... videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Hvis hun ligger i barnevognen så tril den frem og tilbage og lul hende i søvn på denne måde.
Du kan også gøre det, at du lægger dig med hende og ammer hende i din seng. Lad hende falde i søvn ved siden af dig, - i begyndelsen med brystet i munden, men stille og roligt vil det være rigtig godt, hvis du kunne amme hende og hun så slipper brystet lige der, hvor hun er ved at falde i søvn. Så hun på den måde stille og roligt lærer at sove ved siden af dig og ikke i din favn, men netop lærer at sove med din nærhed, dine kærtegn osv. Når du kan dette, så vil du naturligt også på sigt kunne lære hende at sove mere og mere på afstand af dig og tilsidst i egen seng, gerne koblet til din seng.
Det er ikke et spørgsmål om at hun enten skal græde sig i søvn eller falde i søvn i favn. Det er et spørgsmål om at finde en måde, hvor hun på en tryg og rolig måde lærer at sove uden at være i dine arme og stadig er tryg nok ved at kunne sove.
Grænsen går, når du i dit hjerte kan mærke at det er for meget. Når det gør ondt på dig, så gør det også ondt i hende og du skal aldrig gøre noget, der virker forkert! Hvis du gør noget, som ikke virker rigtig, ja så er det ikke rigtigt og så er grænsen overskredet.
Håber du kan bruge dette videre - og så vil jeg anbefale dig at læse to af mine bøger "Sådan får du dit barn til at sove!" og "Sådan støtter du dit barns udvikling". Jeg har samme menneskesyn som dig! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder






