Svar: Koncentration og sociale kompetencer
Hej med jer
Tak for jeres brev og velkommen til :)
Til en vis grad er det arveligt. Vi er forskellige af temperament, vi lærer og tilegner os viden forskellige og nogle er hurtige, aktive, energiske og har svært ved at sidde stille, nogle er altid først "tag mig, tag mig" og andre er mere tilbageholdende, stillesiddende, skal lige se tingene lidt an inden de melder sig på banen og vil heller studere detaljerne på bolden end sparke til den ...
Det er helt fint at vi er forskelige og det skal der være plads til og det lyder også som om at børnene i dagplejegruppen er forskellige og lære forskelligt og derfor også skal mødes forskelligt ... :)
Hvis jeres dreng har "krudt i numsen", så er det vigtigt at han får mulighed for at brænde noget krudt af i løbet af dagen. Han skal have lov til at bruge sig selv motorisk, bruge sig selv fysisk, så han ikke har så stor en uro i sin krop - fordi han derefter naturligt bedre vil kunne sidde stille og koncentrere sig. Det er derfor vigtigt at han får lov til at tumle rundt, kommer uden for og leger, cykler (løbecykel eller scooter), klatrer, prøver at spille bold osv. Og når han skal ind, så er det naturligt at han så inde skal prøve at lave mindre aktive ting, hvor han mere skal bruge sit hoved og sin finmotorik.
Jeres dreng skal også lære at være social, det er ikke noget børn kan, det skal de hjælpes til. Børn lære at være sociale af den måde vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Når børnene i dagplejen leger, når de skubber til hinanden, prøver hinandens grænser af, spørger om de må være med i en leg, oplever at få et nej, at legetøjet bliver taget fra dem osv. så lærer de at begå sig socialt. De lærer hvad de gør ved andre og hvordan det føles, når andre gør noget ved dem.
Det er helt normalt at jeres dreng ikke ved, hvordan kan skal kontakte de andre børn hensigtsmæssigt, det er helt naturligt at han har ...
... brug for hjælp til at skabe kontakt. Derfor er der en vigtig opgave for jer som forældre og for dagplejer og andre voksne i at hjælpe ham når han gerne vil i kontakte med andre, når han forsøger at være social.
At lære at være sammen med andre mennesker på en god måde, kræver at man har social intelligens. Det har ikke noget med klogskab at gøre, men handler om at barnet skal lære hvordan man lytter til andre og hvordan man følelsesmæssigt påvirker hinanden både negativt og positivt.
Man kan sagtens lære børn visse sociale færdigheder som at gå hen og spørge om nogen vil lege, eller at sige undskyld, når man kommer til at gøre noget som er forkert, ligesom jeres søn også fint kan lære at sige "tak for mad" eller lignende. Det er i princippet let nok at lære børn dette. Men social intelligens er mere end dette. Det handler om at lære hvordan man spørger ind til andre, eller trøster andre. At lære hvordan man ser om nogen er kede af det, vrede, overraskede osv. alt det kan man ikke lære ved at få det at vide, det kan man kun lære ved at opleve det og se det.
Så når jeres dreng gerne vil i kontakt med de andre børn, så skal I eller en anden voksen tage ham i hånden, gå hen til de andre og hjælpe ham med at tage kontakt "hej, hvad hedder du?", "må xx være med i din leg?", "det er en fin bil du har, må vi se den?" osv. så han på den måde for nogle redskaber til at kontakte andre og lærer, hvordan man gør.
Når han tager legetøjet fra de andre, så de bliver kede af det, sure eller frustrerede, så skal han hjælpes til at vide, at det er fordi han reagerer som han gør "xx bliver ked af det, når du tager bilen fra hende" og den pige det går ud over skal også lære, hvad der sker "xx vil bare se din bil, så får du den igen". Begge børn skal lære, hvad det de gør, gør ved den anden og som voksne skal vi hjælpe dem med dette :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.








