Svar: Fortsatte natteproblemer
Kære Mette og familie
Børn er forskellige, søskende er forskellige og man kan som forældre godt gøre præcist det samme, have de samme rutiner osv. og det kører rigtig godt - med det ene barn, men det virker bare ikke på det andet barn og hvad gør man så ...
Tja - mange ting kan spille ind og det lyder, som om at jeres dreng er afhængig af sin flaske. Det handler ikke kun om hans måde at falde i søvn på og afhængigheden her som jeg tidligere har skrevet til jer om, det handler naturligt også om hans indtag af mad i løbet af dagen ...
Jeg vil derfor lige sende jer en plan for dagen, som den kan se ud nu:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt lidt frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur, sover måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørtbart pålæg, gerne suppleret med rester fra aftensmaden, det kan være stykker af frikadelle, lidt godt kogte pastaskruer eller lignende og suppleres også gerne stadig med grøntsagsmos. Det kan være hjemmelavet eller lidt mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en kop mælk og en banan og puttes til middagslur, sover måske kun 1½ time, måske 2 timer, hvis I er heldige
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk med revne æbler eller rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntssager, sovs af forskellige slags. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Han skal spise med fingrene og med gaffel og I skal hjælpe med at følge efter med lidt skemad. Vand eller mælk af kop.
Kommes i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres evt med lidt creme, ren ble osv.
Tilbydes godnatgrød, det kan være havregrød, flerkornsgrød, mysligrød og dette indgår som del af natritualet.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og skal herefter forsøge at undvære flaske indtil næste morgen.
Ud over rytmen for dagen, indtaget af mad osv. som naturligt spiller ind på natten, så er det også sådan at mellemørebetændelse giver smerter i ørerne, når han sover. Og selvom ...
... han er helt rask nu og ørelægen har frikendt ham, så sidder erfaringen i kroppen på ham. Kroppen husker at det at sove er forbundet med at blive vækket af smertejag. Og derfor oplever man ofte at børn, der har haft mellemørebetændelse ofte vågner flere gange selvom de er erklæret raske - ikke fordi de har ondt, men fordi de tror de har ondt. Det sidder så dybt i dem, at det gør ondt at sove og det vågner de af. Derfor skal man forsøge at hjælpe barnet videre i søvnen og berolige med at det er okay, det gør ikke ondt mere og barnet skal således stille og roligt have en ny erfaring med sig om at det at sove er noget som er okay. Og det tager tid og kræver tålmodighed :)
Du spørger hvordan man forklarer de sidste mange måneder med opvågninger og min umiddelbare tanke er, at der sandsynligvis er flere ting der har spillet ind hos jer. Først er jeres dreng begyndt at vågne, fordi han har været afhængig af at få sut og flaske, og han har forbundet det at skulle sove med at få flasken eller sutten i munden og med at få mælk. Så har han ramt en alder, hvor han naturligt har haft ekstra behov for at mærke jer om natten, brug for at mærke at I var der og brug for hjælp til at skifte stilling. Dette er så blevet afløst af ondt i ørerne - det har øget behovet for flasken, fordi det at sutte på flasken letter trykket i ørene og smerten mindskes osv.
Der har været forskellige ting undervejs som har gjort at jeres dreng er vågnet mange gange og det er ikke kun én ting der spiller ind, man kan sige at det ene hos jer er afløst af det næste ...
Det der er vigtigt nu er, at I forsøger at holde fast i de rutiner som fungere og som er vigtige for tiden frem - at han f.eks. puttes i sin egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. At han så vidt muligt ikke falder i søvn med flaske eller sut i munden og når og hvis han søger den i løbet af natten, så prøver I at berolige med stillingskift og kærtegn. Dette fordi han naturligt på sigt selv bliver i stand til at skifte stilling og dermed kan undvære jeres hjælpe her.
Håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











