Svar: KUN far duer

---

Kære Vibeke

Tak for dit brev :)

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer, blandt andet udviklingen, som du også selv er inde på. En del børn vil i 2 års alderen have en periode, hvor de siger "gå væk mor", "ikke dig mor", "Nej mor!" osv. og det kunne meget vel være denne periode I mærker hos jer nu.

Det handler om at jeres dreng er igang med at selvstændiggøre sig og separere sig fra sine forældre - og måske særligt fra mor. Han er igang med at finde ud af, hvem han selv er, han skal stille og roligt igang med at finde ud af sit køn - han er en dreng ligesom far, og mor er en pige ... det kan godt spille ind og være en del af den separation, han er nødt til at have fra dig. Altså at han nu bliver mere og mere bevidst om sit køn og at han i kraft af sit køn har et bånd til sin far, som er anderledes end det bånd han har til dig.

Det spiller ganske givet også ind, hvordan du reagerer, når han afviser dig. Han har jo også en alder nu, hvor han netop prøver lidt grænser af for at finde ud af, hvad der sker. Han skal lære at finde ud af, hvordan han med sine handlinger og ord, kan påvirke den anden. For jeres dreng er der ganske givet ikke nogen bagtanker eller noget ondt i at sige "jeg vil have min far!" - han forstår ikke at han sårer dig og gør det ikke med vilje, men han mærker din reaktion og den er et eller andet sted også interessant at udforske ...

Det kan også være at du nogle gange afviser ham en gang imellem, - både bevidst fordi du er igang med noget andet og har svært ved at afbryde det og derfor siger "nu må du lige vente lidt" eller "nu å du gå til far" - og måske også ubevidst, fordi du selv nogle gange føler dig afvist ...

Han oplever sandsynligvis også afvisning i vuggestuen, - børn afviser også hinanden og siger f.eks. "vi gider ikke lege" eller lignende. Han møder masser af afvisninger i løbet af dagen og han er nødt til at prøve disse ting af. Det er en del af livets læring at skulle leve med afvisninger og den han så afprøver det oftest på - er dig.

Jeg ...

---

---

... tænker at det er utrolig vigtigt at du ikke tager afvisningerne personligt, men ser det som et udtryk for at han er igang med en sund og helt normal udvikling. Det er altså normalt at børn i periode vælger den ene forældre frem for den anden og det er normalt at han på den måde også "spiller jer ud mod hinanden".

Det er meget hårdt at blive afvist og det gør ondt i dit mødrene hjerte - jeg forstår det godt. Nogle gange må du acceptere at han lige der vælger sin far, men andre gange er det helt fint at holde fast i at nu er det dig og sådan er det.

Det er fint at far tager over, der hvor de får tingene til at flyde lidt lettere og det giver mere ro i familien. Men det er vigtigt at far også støtter op om, at nu er det mor der f.eks. læser godnathistorie, far skal nok komme og sige godnat også, men lige nu er det mor der læser. Så jeres dreng også mærker at far bakker op om at du sagtens kan og at I som forældre står sammen. Eller hvad det nu er afvisningen handler om, præcist som du også skriver, at I nogle gange forsøger.

---

---

Det er på samme måde rigtig godt, at du laver nogle ting med jeres dreng, som kun du laver og hvor I to er alene. Det fungerer jo rigtig godt mellem jer, når I er jer selv og der er ingen tvivl om at I to er knyttet rigtig godt til hinanden :)

Og så skal du bruge humor, det vil være rigtig godt og meget vigtigt for jer begge to. Når han afviser dig, så prøv ikke at trække dig fordi du bliver ked af det, skuffet, men vend det om og brug det modsat "nå din lille frækkert, vil du ha din far, ved du hvad vi gør ved frække børn her i huset, vi kiiiilder dem!" eller lignende og så fanger du ham og kilder ham så han virkelig mærker nærheden med dig, får det intense øjeblik og en kontakt han virkelig elsker (for det ved jeg at han gør!). Netop i modsætning til at mærke at du bliver ked af det eller at det giver ekstra opmærksomhed fra alle, når han afviser dig. På den måde får I afvisningen skubbet væk og får nærheden og den fysiske kontakt i centrum :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---