Annonce

Annonce

Svar: Vægt og appetit


31. oktober 2011

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M.

Som du beskriver din dreng vil jeg ikke være bekymret. Han lyder til at spise sundt og varieret og det lyder som om at han har en fin evne til at regulere sit behov. Det lyder også som om at han vægt og højde passer meget fint sammen og det lyder som om at han er aktiv, bruger sig selv rigtig meget motorisk :)

Det er vigtigt at børn får mad, når de beder om mad, ligesom børn også skal have lov til at sige "nej tak", når de ikke føler behov for mere mad - det er vigtigt at vi ikke overhører børns signaler, fordi de naturligt skal lære at fornemme mæthed og sult. Derfor skal de ikke overfordres, men de skal heller ikke have at vide at de "må vente lidt", når de rent faktisk er sultne. Det er dog vigtigt, at den mad vi giver dem er sund og nærende og sikrer dem god energi.

Jeres dreng vil sandsynligvis selv regulere sit behov for mad de næste måneder, han vokser ikke helt så hurtigt mere og han vil sandsynligvis også blive lidt mere selektiv i sine madvaner. Han vil ikke længere automatisk smage på alt hvad I sætter foran ham :) Han vil stadig have brug for mange små måltider dagen igennem og det er netop vigtigt med lidt og tit for at sikre hans behov, sikre ham energi nok til at møde alle dagen udfordringer, så han har kræfter til at lære og udforske :)

I skal ikke give ham for meget sukker, da det hæver blodsukkeret og giver en falsk mæthedsfornemmelse og også påvirke hans humør i dårlig retning .. I skal give ham almindelig sund og god mad, som mætter over længere tid - præcist som det lyder som om at han får. Det er rigtig fint at starte dagen med grød og få grøntsager, kød, fisk, frugt, ...


Annonce

... surmælksprodukter, mysli og lignende som I giver og så slutte dagen med en kop mælk og en banan. Meget fint. Og det er på samme måde vigtigt at holde fast i at måltiderne skal indtages ved bordet, han skal ikke rende rundt med mad i hånden.

Det handler ikke kun om opdragelse, men lige så meget om at han netop skal have fornemmelsen for at nu spiser jeg, bliver mæt og så kan jeg lege videre. Hvis han render rundt med mad i hånden imens han leger, så mærker han ikke fornemmelsen for maden på samme måde :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det anbefales at han får letmælk og letmælksprodukter nu. Det vil sige væk fra sødmælk og i stedet tilbyde produkter med 1,5 % fedtindhold. Han skal stadig ikke spise fuldstændig fedtfattigt og han skal f.eks. også have smør på brøddet og sovs til sin mad. Det vil også være rigtig godt, at I sørger for at han spiser fisk. Via fisk får han de vigtige og essentielle fedtsyrer. Det har betydning for hans udvikling af hjerne og nervesystem, synsudvikling og de kognitive færdigheder, det vil sige indlæringsevne og hukommelse. Og især i de to førte leveår er Omega-3 som de også hedder, vigtigt. Så fisk er en god måde at få naturlige fedtstoffer på og det har han brug for.

Hvis I har tendens til overvægt i familien, skal I naturligvis være ekstra opmærksomme, men lige nu lyder det som sagt meget fint det du fortæller og skønner du at din dreng virker til at være for buttet, så tal med lægen om det og tag lægen med på råd. Man skal ikke sætte så lille et barn på diæt uden at lægen er inde over - og lige nu skal han bare have lov til at spise :) Han lyder til at være en sund og dejlig dreng i god trivsel :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce