Brev:
Hysterisk prinsesse
Hej Helen,
Min mand og jeg har et kæmpe problem med vores 3 årige datter. Vi er begge på bar bund med, hvad vi skal stille op, så derfor kontakter jeg dig.
Lidt om os. Vi er et gift par på 28 og 31 år. Vi har to børn, en pige på 3 år og en dreng på 15 mdr. V har altid været en glad og dejlig pige med en god appetit. Hun er også en pige med temperament (det ligger til familien).
Vi har i den seneste tid oplevet og følt at vores glade lille pige slet ikke er der mere, men i stedet fremtræder en stædig og hysterisk pige, som slet ikke er den samme.
I daginstitutionen fornemmer vi at det går fint med hende, hun er glad og spiser. Hun er for to uger siden stoppet med sin middagslur og det har selvfølgelig også været med til at påvirke humøret.
Far henter typisk børnene ved 16-tiden (de går på samme stue), for derefter at hente mig på stationen. Derefter tager vi hjem og jeg går igang med aftensmaden. Når vi så allesammen skal sætte os ned for at spise, vil V ikke være med. Hun går istedet ind på sit værelse og leger. Det kan tage op til en halv time for at få hende hen til bordet og hvis det lykkedes os at få hende til at spise, så er det fantastisk hvis vi bare kan få 4 skefulde i hende. Det er meget bekymrende for os eftersom hun plejer at spise to portioner.
Oveni det får hun nogle vanvittige raseriflip der ødelægger stemningen for alle og min mand og jeg kommer tit op og skændes mens dette sker, fordi vi begge bliver så frustreret over hendes opførsel. Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre.
Et eksempel har jeg fra idag, hvor hun efter en halv times overbevisning og to skefulde mad, skulle ud i bad. Det gik fint de første 5 min. hun var træt og klokken var 18:30.
Da far skal til at vaske hende, bliver hun sur fordi hun ikke må lege i vandet længere, hun begynder at græde da far begynder at skylle hende og hun siger så at mor skal gøre det i stedet. Jeg kommer ud og vasker hende og da jeg næsten er færdig bliver hun igen meget sur og siger at far skal ...
... gøre det (sådan kan det fortsætte i mange situationer).
Far prøver så at vaske hende, men det vil hun slet ikke have og jeg må heller ikke og hun skriger at jeg skal gå ud op til flere gange. Jeg går derfor ind og lægger vores søn i seng.
Imens jeg lægger ham, kan jeg høre at V ikke vil tørres eller have ble på og jeg kan høre hvordan min mand bliver mere og mere frustreret. Til sidst kommer han ind og beder mig om at overtage, hvilket jeg prøver på. Men der vil hun slet ikke have og jeg bliver gentagne gange bedt om at gå, det er kun far der dur, men alligevel må han heller ikke få lov.
Hvad søren gør man i sådan en situation? Min mand bliver frustreret og begynder at råbe af både mig men også af V, hvilket jeg synes er meget forkert. Han har temperament og når vi diskuterer i dagligdagen bliver det oftest højlydt. Jeg ved at det kan påvirke vores børn, så vi forsøger virkelig at "gemme" diskussionerne til senere. Jeg er en mere rolig type og jeg forsøger altid at tale roligt til hende og sætter måske for lidt grænser over for V og det kan godt irritere min mand grusomt, hvor jeg derimod synes han sætter for mange grænser.
Som du nok har en lille indskydelse af, er vores forhold ikke altid rosenrødt og vi diskuterer ofte. Det er blevet bedre de sidste par måneder, men ellers har vi været meget tæt på at gå fra hinanden nogle gange.
Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan det påvirker vores børn og især V, som er lidt større. Er det vores skyld at hun er blevet sådan her? Er det en fase? Hvad skal vi gøre?
Vi har det forfærdeligt i øjeblikket fordi der ikke skal særlig meget til for at hun bliver ked af det eller sur.
For at undgå det er vi begyndt at give efter for hendes ønsker mht. slik og juice f.eks. bare for at slippe for endnu et hysteri anfald. Det ved vi jo godt er direkte dumt.
Vi er bare på bar bund begge to og føler at vi har prøvet alt.
Hvad kan vi gøre for at få vores glade datter igen?
Med venlig hilsen
En fortvivlet mor :(
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.