Svar: Modermælkserstatning efter 1 år?
Hej med dig
Det anbefales at man bruger mme i flaske, så barnet får mme den vej igennem og at man ikke går over til at give komælk i flaske. Når barnet ikke længere har brug for flaske, så stoppes naturligt med mælk i flaske og barnet kan indtage sit behov for mælk via en kop.
Det anbefales at man trapper ned til en amning eller flaske dagligt ved 1 års alderen. Man kan amme den ene gang i døgnet, ligeså længe både mor og barn synes det er dejligt, men giver man flaske, bør den trappes helt ud i løbet af de første måneder efter barnet er blevet et år. De fleste børn slipper flasken helt i 13-14 måneders alderen og kan derefter indtage deres behov for mælk og væske af en kop og via maden i løbet af dagen.
Det er fint at I har fået far mere på banen ved at introducere en flaske, men det er uhensigtmæssigt at jeres datter lærer at drikke meget store mængder inden sengetid, da det på sigt, vil være rigtig vigtigt, at hun netop får mindre og mindre der og lærer helt at sove uden. Og lige nu lyder det faktisk som om at jeres datter får en del mælk, da du også stadig ammer - ...
... jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvor meget du ammer ...?
Det anbefales at børn efter 1 års alderen får mindst 350ml mælk dagligt og max 500ml. Det sikrer deres behov for kalk og giver samtidig også plads til anden mad. Det betyder at din datter normalt vil få sit behov dækket, hvis hun får et glas mælk til sin morgenmad, bryst eller flaske om aftenen inden hun skal sove og så får en portion tykmælk eller lignende i løbet af dagen. Derudover vil hun naturligt også få lidt sovs, ost osv. som også tæller med. Det er nok, mere skal hun ikke have.
Så de nogle gange 300ml hun får af flasken om aftenen, der er for meget og hun skal i stedet sikres væske nok hele dagen igennem. Og væskeindtaget skal sikres af vand, det er vigtigt at hun lærer at drikke vand og vand er den bedste tørstslukker.
Hendes væskebehov skal altså ikke dækkes om natten og hvis hun vågner og er tørstig, kan hun i princippet få en tår vand, men på sigt skal hun lære at sove uden at få noget flere gange i løbet af natten ... :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







