Brev:
Er der noget galt med vores søn?
Kære Helen
Min mand og jeg er begyndt at blive bekymret på vores søns vegne, og er tænker meget over om han måske skulle lidt af et lille mentalt handicap.
Han fylder 3 år her i november. Han er en lille aktiv dreng, som der for det meste er godt gang i, ikke sådan overdreven, men dreng med go i. Vi har før sommerferien haft sus-samtale med vuggestuen, hvor de sagde at han kunne have svært ved at holde fokus på de ting der blev sagt, og indimellem virkede som han han fulgte sin egen dagsorden. Derudover synes de han var meget god til at lege selv og er også god til at fordybe sig i leg, men knap så god til at lege med de andre børn. Han var også lidt bagud på selvhjulpenhed, som vi efterfølgende har arbejdet meget på, og det er klart blevet forbedret.
Summa sumarum blev, også via vores historie, var at han højst sandynligt manglede grænser fra vores side, samt mere konsekvens på den gode side. Meget er blevet bedre, men vi synes stadig der er områder, hvor han skiller sig en del ud fra de andre børn. F.eks. har han over en 2 mdr. periode været meget bange for alle ting der larmer, han har haft angst for baby-alarm og telefoner i vuggestuen og bruger megen energi på at snakke om det. Derudover kan det være maskiner, opvaskemaskine, tørretumbler osv. han vil ikke sidde i køkkenet hvis de kører, så bliver han bange.
Vi bruger nu rigtig megen tid på at forklare og forklare hvad tingene bliver brugt til osv. og det er som om det har lettet. Det skal siges at min mand og jeg har haft en periode her hvor det ikke har gået så godt, og vores søn har desværre nogel gange været vidne til skænderi. Kan det tænkes at have noget hele at gøre?
Jeg er meget i tvivl om hvad det er, for han kan pluselig vende på en tallerken bl.a. fortalte en af pædagogerne mig at de havde holdt afslutning for en på stuen og alle siddet og hygget sig, Situationen var derfor anderledes end den ...
... plejede til eftermiddagsmad, og pludselig blev han ængstelig og græd og ville ikke være i det mere. Det hun så siger til mig er, ja jeg er jo vant til det derhjemme siger hun (hun har 2 børn med adhd) og det har da for alvor sat en masse tanker i gang i hovedet på os. I torsdags begyndt hun igen at komme med gisninger omkring, at han sklite sig ud, underforstået (adhd-symptomer) og jeg har været meget fortvivlet omkring hvad jeg nu skal tro om vores dreng.
Vi ved godt han skiller sig ud, og det kan være svært at have ham med til nye og uforudset ting/aktiviteter medmindre vi har forklaret ham, hvad vi skal eller bliver han meget vild og tonser derudaf. Han har desuden så meget ømhed overfor de små i vuggestuen, og vil gerne kramme dem, men kan endnu ikke finde ud af at stoppe når man har gjort det lige så stille, så bliver han ved at klamre sig om dem, så de bliver kede af det. Det er som om han ikke kan forstå det selv både vi og pædagoger har forklaret og vist ham hvordan man skal være overfor dem.
Hvad tænker du i det her, det er selvfølgelig svært at forklare i et brev??
Vi har spurgt til samtalen med vuggestuen, om de mente der var noget (ifht adhd) Men de sagde de havde været omkring det, men mente det handlede om noget andet (klarere grænser). Det nævner jeg også for hende pædagogen der kommer med stikpiller til mig, og hendes svar er, jamen det kan vi jo ikke vide. Okay så er vi jo lige vidt igen ifht vores frustration. Synes faktisk ikke hun er særlig proffessionel og og egentlig heller ikke pædagogisk korrekt. Det er muligt der er noget om det, men i så fald er det da forkert at sige alt sådan noget til mig en morgen jeg afleverer min søn.
Vi er kommet meget i tvivl om hvad vi skal tro, tænke og gøre, og vi er også bange for at vi er begyndt at se spøgelser .. måske - måske ikke.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
mor til en skøn lille krutugle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire