Brev:
Er der noget galt med vores søn?
Kære Helen
Min mand og jeg er begyndt at blive bekymret på vores søns vegne, og er tænker meget over om han måske skulle lidt af et lille mentalt handicap.
Han fylder 3 år her i november. Han er en lille aktiv dreng, som der for det meste er godt gang i, ikke sådan overdreven, men dreng med go i. Vi har før sommerferien haft sus-samtale med vuggestuen, hvor de sagde at han kunne have svært ved at holde fokus på de ting der blev sagt, og indimellem virkede som han han fulgte sin egen dagsorden. Derudover synes de han var meget god til at lege selv og er også god til at fordybe sig i leg, men knap så god til at lege med de andre børn. Han var også lidt bagud på selvhjulpenhed, som vi efterfølgende har arbejdet meget på, og det er klart blevet forbedret.
Summa sumarum blev, også via vores historie, var at han højst sandynligt manglede grænser fra vores side, samt mere konsekvens på den gode side. Meget er blevet bedre, men vi synes stadig der er områder, hvor han skiller sig en del ud fra de andre børn. F.eks. har han over en 2 mdr. periode været meget bange for alle ting der larmer, han har haft angst for baby-alarm og telefoner i vuggestuen og bruger megen energi på at snakke om det. Derudover kan det være maskiner, opvaskemaskine, tørretumbler osv. han vil ikke sidde i køkkenet hvis de kører, så bliver han bange.
Vi bruger nu rigtig megen tid på at forklare og forklare hvad tingene bliver brugt til osv. og det er som om det har lettet. Det skal siges at min mand og jeg har haft en periode her hvor det ikke har gået så godt, og vores søn har desværre nogel gange været vidne til skænderi. Kan det tænkes at have noget hele at gøre?
Jeg er meget i tvivl om hvad det er, for han kan pluselig vende på en tallerken bl.a. fortalte en af pædagogerne mig at de havde holdt afslutning for en på stuen og alle siddet og hygget sig, Situationen var derfor anderledes end den ...
... plejede til eftermiddagsmad, og pludselig blev han ængstelig og græd og ville ikke være i det mere. Det hun så siger til mig er, ja jeg er jo vant til det derhjemme siger hun (hun har 2 børn med adhd) og det har da for alvor sat en masse tanker i gang i hovedet på os. I torsdags begyndt hun igen at komme med gisninger omkring, at han sklite sig ud, underforstået (adhd-symptomer) og jeg har været meget fortvivlet omkring hvad jeg nu skal tro om vores dreng.
Vi ved godt han skiller sig ud, og det kan være svært at have ham med til nye og uforudset ting/aktiviteter medmindre vi har forklaret ham, hvad vi skal eller bliver han meget vild og tonser derudaf. Han har desuden så meget ømhed overfor de små i vuggestuen, og vil gerne kramme dem, men kan endnu ikke finde ud af at stoppe når man har gjort det lige så stille, så bliver han ved at klamre sig om dem, så de bliver kede af det. Det er som om han ikke kan forstå det selv både vi og pædagoger har forklaret og vist ham hvordan man skal være overfor dem.
Hvad tænker du i det her, det er selvfølgelig svært at forklare i et brev??
Vi har spurgt til samtalen med vuggestuen, om de mente der var noget (ifht adhd) Men de sagde de havde været omkring det, men mente det handlede om noget andet (klarere grænser). Det nævner jeg også for hende pædagogen der kommer med stikpiller til mig, og hendes svar er, jamen det kan vi jo ikke vide. Okay så er vi jo lige vidt igen ifht vores frustration. Synes faktisk ikke hun er særlig proffessionel og og egentlig heller ikke pædagogisk korrekt. Det er muligt der er noget om det, men i så fald er det da forkert at sige alt sådan noget til mig en morgen jeg afleverer min søn.
Vi er kommet meget i tvivl om hvad vi skal tro, tænke og gøre, og vi er også bange for at vi er begyndt at se spøgelser .. måske - måske ikke.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
mor til en skøn lille krutugle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.