Svar: Skriger i søvne - 10 mdr.

---

Kære Lotte

Det lyder som om at de skrig din dreng har om natten, sker i søvne - altså at han sover imens og ikke selv registrerer at han vågner. Det lyder faktisk i mine ører som en form for natteskræk.

Natteskræk er ikke det samme som mareridt og det er vigtigt at kende forskel på disse to ting.

Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt og så REM søvn der er vores drømmesøvn.

Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.

Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, altså henmod morgenstunden. Barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.

Et barn med natteskræk vil ofte skrige højt, barnet vil skrige mere end det græder og barnet vil ofte sætte sig op (hvis det kan - nu er din dreng jo ikke så gammel) og vil have vågne øjne. Barnet vil altså ofte se vågen ud, men det vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil normalt ikke kunne genkende forældrene og vil ofte også vægre sig mod at blive trøstet. Man vil ofte opleve at barnet bliver mere irriteret over at man forsøger at trøste og berolige, end at barnet oplever det som en hjælp ...

Det er sjældent at natteskræk opstår i så ung en alder, hos de fleste børn debuterer det omkring halvanden til to års alderen. Men det ses nogle gange hos mindre børn og det kunne være tilfældet hos jer. Natteskræk kan også ses i forskellige grader, så det hos nogle børn er mindre voldsomt og hos andre børn meget voldsomt. Hos nogle børn (større børn) kan det være i en ...

---

---

... grad, hvor barnet i søvne yder skade på sig selv og hvor barnet tydeligt har et decideret angstanfald under søvn. Det kan være meget hårdt for forældre at opleve men det er sjældent farligt. Har barnet det i en grad, hvor der er tale om selvskadende adfærd skal man naturligvis handle på det.

I et tilfælde som hos jer, vil jeg tro at Jonas vokser fra det, ligesom hans bror har gjort. Det bedste du kan gøre er at forsøge at berolige ham kortvarigt, ikke tale for meget til ham, ikke tage ham op men prøve at få ham til at sove videre, hvor han nu er faldet i søvn. Nogle gange vil han have brug for at du hjælper ham med at blive lagt ned, få dynen om sig og så kan han sove videre, andre gange skal du "bare" lade ham være ...

Du fortæller at din mand ikke er hjemme i hverdagene og at nætterne derfor hænger på dig. Du kunne overveje at lade Jonas sove i fars side af sengen, så du hurtigt kan lægge en beroligende hånd over på ham om natten, når du fornemmer at han sover uroligt. Det kan nogle gange være nok til at få ham videre i søvnen uden at han behøver skrige.

---

---

Netop fordi han jo også nu gennemgår en stor udvikling og er startet i dagpleje, så vil han have ekstra meget brug for at mærke dig, vide at du er der for ham, ekstra brug for fysisk kontakt og nærhed. Han vil også drømme mere og skal bearbejde alt hvad han oplever om dagen netop om natten når han sover - så nærhed og fysisk kontakt og det at sove sammen, kunne være en god løsning for jer begge.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, nogle gange hjælper det at få lidt forklaring på hvad der evt. sker ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Det er generelt en god idé at forsøge at få hende til at sove videre, enten i hendes egen seng, eller ved at tage hende ind til jer. Ro på, ikke tale for meget, putte hende igen, hjælpe hende videre i søvnen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---