Svar: Amning og mælk - 8 mdr.
Kære Anne
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne trives med kun 3 amninger i døgnet og det vil ofte være rigtig fint, hvis disse amninger ligger aften, sen aften og tidlig morgen eller inden middagslur, aften og så sen aften eller en gang i løbet af natten.
Da du skal begynde at arbejde, lyder det som om at det hos jer, kunne være en god idé at bibeholde amning aften, sen aften og tidlig morgen og så stoppe med amningerne om dagen. 
Du behøver ikke give mme, men må godt give lidt sødmælk. Dog i små mængder, men så længe at hovedindtaget af mælk sikres via amningerne vil det være okay med sødmælk. Du må også gerne give mme i stedet - der hvor I bor, vil man normalt slet ikke anbefale sødmælk før 1 års alderen og mme af en kop inden middagsluren vil være fint.
Du må også gerne give lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende og på den måde sikre mælkebehovet lidt ekstra. Derudover skal der stadig være mælk i grød og mos, du kan give ham ost, sovs osv. så han også får kalk via maden.
En plan for dagen, som far også kan følge, vil se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 07.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud og d-vitamin), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden mælk/bryst først og sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30: Fiberholdigt brød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, smørbart torskerogn eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, så han stadig får noget med ske. Vand af kop.
½ banan og tilbydes mælk (sødmælk eller ...
...  mme) af kop og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop
Aften 18: Mad som tager udgangspunkt i jeres mad - helt almindelige børnevenlige retter: pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), millionbøf, farsbrød, laks fra ovnen, rødspætter osv. Der skal igen både være mad i stykker og også mos. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
I princippet kan din dreng godt nøjes med modermælk indtil han er et år. Det vil man f.eks. godt kunne give, hvis barnet har mælkeallergi og derfor ikke tåler anden mælk. Det vil ofte kræve at barnet så ammes en ekstra gang i døgnet, for at være dækket ind.
Hvis man ikke ammer, vil det være vigtigt at give modermælkserstatning, men når man ammer, kan man vælge om man vil supplere med enten modermælkserstatning eller sødmælk. Vælger man sødmælk er det i mindre mængder, fordi barnet ikke må få for meget komælk - men fra 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af barnets indtag og da du planlægger at amme til din dreng er 12 måneder, vil du altså godt kunne supplere de 3 amninger med sødmælk og behøver i princippet ikke give mme - efter de danske retningslinjer :)
Har du det bedst med at give modermælkserstatning skal du naturligvis gøre det - det er helt fint :)
Håber du kan bruge dette videre, held og lykke med arbejdsstart og god barsel til far :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok. 
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.  
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning. 
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!  
Tack
/Erika
			






