Brev:
Dårlig relation?
Kære Helen.
Jeg har nu efter lang tids tøven, fået modet til at skrive til dig for at få råd. Jeg har en datter på snart 21 måneder. Hun skreg meget helt fra hun kom op på min mave og ligge og så fire måneder frem.
Vi snakkede med både læge og sundhedsplejerske. Lægen sagde bare, at "børn skriger" og sundhedsplejersken gav mest råd om tidlig start på grød. Vi stod på hovedet for vores datter; vuggede hende i vores arme hver gang hun skulle sove, hvor hun bare storskreg i timevis. Vi har gået ture i nabolaget med barnevognen midt om natten fordi hun ikke kunne falde i søvn selv, når hun vågnede. Jeg ammede fuldt ud.
Vi (min kæreste og jeg) skiftedes til at gå med hende i armene eller i barnevognen for at få hende til at sove, eller bare holde op med at skrige. Folk omkring os syntes vi var for bløde og sagde vi skulle lade hende ligge og så gå frem og tilbage og give sut mm., men det kunne vi ikke få os selv til. Min mor var den eneste der undrede sig over alt skrigeriet og sagde en dag, at ingen af hendes fire børn nogensinde havde skreget sådan. Jeg sagde ikke noget, men tog det til mig, som om jeg var en dårlig mor.
Sp sagde at de første tre måneder var de hårdeste, så vi glædede os til de var overstået (naive som vi var). Der skulle gå fire måneder, inden hun kom med mig til en kirorpraktor, hvor jeg havde en tid til mig selv. Vi kom til at snakke om forløbet med min datter og hun tilbød at grovtjekke hende med det samme - og det viste dig at vores lille pus var låst fra nakke til lænd i højre side. Efter tre behandlinger kom der mere ro på og vi var lettede, men også en anelse bitre over, at ingen (inkl. os selv) havde reageret før.
Nu stod vi over for den udfordring at få hende til at falde i søvn selv. Hun var jo vant til at blive vugget i søvn. Hun lærte det først rigtig ift barnevognen da hun kom i dagpleje som 9 mdr. og hun lærte det først ift. sengen som ca. 15 mdr. Så jeg synes der har været meget utilfredshed fra hende og meget lidt hygge mellem mig og hende.
Da hun var 8 mdr. blev jeg gravid igen. Hun begyndte i dp da hun var 9 mdr. og jeg startede på arbjede da hun var 11 mdr.
Her begynder det så at gå helt galt i min relation til hende. Jeg havde et fuldtidsarbejde som ligger en times kørsel fra hjemmet og min mand arbejdede/arbejder meget. Så hun skulle i dp fra 6.30-16.15. Morgenerne var pressede, men vi spiste altid morgenmad sammen, da det var blevet anbefalet af dp-pædagogen.
Jeg havde accepteret denne hektiske situation fordi det kun var i tre mdr, da jeg så kunne gå på barsel igen. Det var dog nogle meget hårde mdr. Min datter afviste mig totalt. Hun ville gerne aflevers i dp og holder utrolig meget af dagplejemoderen, hvilket er dejligt. Men hun ville aldrig med hjem om eftermiddagen - hun hylede og skreg og jeg måtte ofte presse hende ned i autostolen. Jeg sagde til dp-moderen, at det da var dejligt at hun var så glad for at være deromme, men jeg fældede ofte en tåre på vej hjem og var i hele den periode nødt til at fortrænge afvisningen for ikke at bryde sammen.
Det værste var til juleafslutningen i dp, hvor alle forældre kom til ...
... æbleskiver efter børnenes middagslur. De andre børn var jublende glade for at se forældrene, men vores pige så os slet ikke. Hun ville ikke have knus, ville ikke om til os og sidde. Hun var kun hos dagplejemoderen og dennes familie. Da vi havde puttet hende den aften, græd jeg i flere timer og gik til bekendelse med mine tanker overfor min mand. Det var rart at få sat ord på.
Jeg prøvede at finde lignende tilfælde herinde, men fandt kun lidt, hvor det var faderen der blev afvist, så igen blev jeg selvkritisk og havde ikke lyst til at fortælle om det, for jeg var klar over jeg nok var alene om problemet:(
Jeg var nu kommet hjem på ferie/barsel og troede at alt nu ville blive anderledes. Hun var/er nu kun i dp fra 8.30 til 15.30, men jeg blev mere og mere besværet af graviditeten og kunne ikke lege de vilde lege med hende. Jeg kunne bare se at hun blev mere og mere fars pige, hvilket nok var meget naturligt.
Da lillesøster kom i starten af april, var min datter 17 mdr, og de første tre måneder var meget hårde. Min mand arbejdede meget og jeg var alene med begge piger, hvilket slet ikke fungerede. Det endte i skrig og skrål og konflikter. Jeg besluttede mig derfor for, i flere omgange, at tage hende ud af dp nogle dage og køre hjem til mine forældre for at få hjælp til pigerne, hvilket viste sig at være en god
beslutning. De tog sig meget af den store, som elsker sine bedsteforældre og min mor sørgede for at få mig til at lege med den store når tiden var til det. Det gjorde godt for os.
Nu er situationen den at hun er godt på vej i trodsalderen og konflikterne er mange - især ift mig. Hun sparker og vrider sig på pudslebordet, bider sig selv i fingeren af frustration, river mig i hårdet, skriger stadig af og til, når vi skal hjem fra dp (selvom hun de fleste dage, gerne vil med mig hjem). Jeg vil sige at det generel er blevet bedre, men hvis det både er faren og mig der henter, løber hun hen til ham og giver knus og ser mig nærmest ikke.
Jeg prøver at tumle med hende på en madras om aftenen, hygge med hende om morgenen, tilbyder kys og kram hver dag og visker igen og igen tavlen ren for de afvisninger jeg får. Men når vi tumler går der ikke lang tid, før hun river mig hårdt i håret og hun kommer kun sjældent hen og krammer. Hun vil dog gerne puttes af mig om aftenen og vi har også dejlige stunder hvor vi griner sammen.
Generelt kan jeg fortælle, at hun er helt alderssvarende både socialt og motorisk, hun opfører sig pænt i dp, hun har en god relation til sin far og den øvrige familie. Så altså helt med, lige bortset fra forholdet til sin mor, som jeg i mit stille sind, frygter er for dårligt...
Jeg har det meget svært ved det her og ser det klart som et nederlag (som jeg dog aldrig vil acceptere!!) Jeg er klar over at det er naturligt at de bliver mere knyttede til fædrene i visse perioder, men hun har ALDRIG været morsyg:(
Er der noget af det her, der bare er det mindste normalt og, vigtigst af alt; er der noget jeg kan gøre?
Jeg beklager det blev så langt, men havde brug for at få det hele med og svarer gerne på opklarende
spørgsmål.
Med venlig hilsen
mima
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...