Svar: Start i børnehave - 2 år, 10 mdr.
Kære Helene
Åh den lille pige ... Nogle gange er vi nødt til at flytte vores børn, fordi vi køber hus, får nyt arbejde eller der sker ting i livet, som gør at vi må rykke pælene op. Og det er okay - men som udgangspunkt skal man ikke flytte børn, uden at have overvejet det grundigt. Det at flytte et barn, er en meget stor beslutning.
Som jeg læser dit brev, så flytter I hende fra et sted, hvor hun stortrives. Hun har det rigtig godt i vuggestuen, hun er glad og tryg ved pædagogerne, de andre børn, hun kender rutinerne osv. I vælger at flytte hende, fordi I synes at hun om 3 år vil have godt af at skulle i skole sammen med nogle børn hun kender ...
Jeg er faktisk ikke enig i dette - beklager at måtte sige det. Men når jeres datter er 6 år og skal starte i skole, så har hun helt andre forudsætninger for at starte i en ny børnegruppe. Hun vil have udviklet evner til at indgå i leg, finde venner, lege lege og det kan være berigende for hende, netop at skulle starte et nyt sted og møde nye venner. Det er sjældent, at de børn som har gået i børnehave sammen og været vænner i børnehaven, ender med at være venner i skolen. De fleste finder nye relationer, netop fordi de starter i skolen og det er bare noget helt andet.
Jeres datter vil naturligt hjemme kunne lege med andre børn i området - nogle af de børn som går i den nye institution og de vil lære ...
... hinanden at kende. Så hun vil også i skolen kende nogle af børnene fordi "det er børnene fra vejen, hvor I bor". På den måde vil hun sandsynligvis ikke være alene.
Jeg kan sagtens forstå jeres bevæggrunde for at flytte hende og at det vil være dejligt for hende, at gå i institution med de børn, som hun senere skal gå i skole med. Jeg kan også sagtens forstå at I gerne vil have en institution tæt på, hvor I bor, fordi det er praktisk, når hun skal afleveres og hentes. Og I skal naturligvis gøre op med jer selv, om I vil vægte disse ting og så arbejde på at hun over tid skal vænne sig til at være flyttet.
Eller om I, skal sige at hun må blive hvor hun er, hvis I har mulighed for det - fordi hun tilsyneladende har det bedre i den gamle institution ... Måske kan I slet ikke lave noget om, fordi beslutningen er taget, breve sendt til ny familie, som har fået tilbudt jeres datters plads osv. Og så er det sådan og I må lade tiden arbejde for jer :) Masser af børn flytter institution og det går fint. Nogle gange kræver det mere tilvænning end andre gange, men så må man arbejde for det. Så må I støtte hende, give hende den tid og den omsorg hun har brug for og så hjælpe hende med at komme igennem dette skift. På sigt vil hun naturligt også kunne blive glad for at være i den nye institution :)
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











