Svar: Vågen pige og temperament
Kære T.H.
Alle børn er forskellige ligesom voksne er det og naturligvis er der i generne forskelle mellem os. MEN, børn lærer og udvikler sig også ved at se på os, de spejler sig i os. De lærer også ved at vi møder dem, anerkender dem, taler med dem og de udvikler sig i god og sund retning, hvis de bliver set, som de små unikke personer de er.
Vi kan som forældre ikke trylle, men vi kan være til stede og give vores børn tryghed, nærhed, omsorg. Vi kan gøre hvad vi kan for at give dem selvværd, - lade dem vide at de er noget ganske særligt, fordi de er ligepræcis den de er. Og vi kan lade dem vide, at vi er der for dem altid, uanset hvad der sker.
Den omsorg og nærhed vi giver vores børn fra de er ganske små, er med til at lære barnet tillid til andre mennesker, lære barnet at møde verden åbent og empatisk og også med til at lære barnet at regulere sine følelser.
Det sker fra barnet er helt lille, hvor vi naturligt skal reagerer på de små signaler, barnet sender. Det kan være små trækninger ved munden, blikket i barnets øjne, måden barnet klynker eller græder på - alt sammen tolker vi og skal vi reagere hensigtsmæssigt på. Så når barnet er træt og græder fordi det er overtræt, så skal vi hjælpe barnet med at blive puttet, når barnet græder fordi det er sultent, så skal vi give barnet mad osv. Og når barnet mærker at vi reagerer og hjælper, så reguleres barnets følelser og barnet falder til ro.
Hos større børn på 2-3 år, som din søsters dreng, er der også en meget stor forældreopgave i at hjælpe barnet med at regulere sine følelser. I kroppen sker nogenlunde de samme mekanismer som hos det lille barn, adrenalinen pumper, hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen øges, barnet græder - gråden er naturligt anderledes, temperamentet kan virke mere voldsomt, det kommer måske flere ord på fordi det er et ældre barn ...
... - men den 'stress-situation' som barnets krop et eller andet sted befinder sig i er meget lig det, barnet også oplevede som helt lille.
På samme måde som hos det spæde barn, så er man også hos det ældre barn nødt til at rumme barnets følelser, anerkende barnets behov for hjælp, lytte, prøve at finde ud af hvad det er barnet vil (eller ikke vil) og så søge at sætte ind der, hvor man mener man kan hjælpe bedst - og ja, så er man der, hvor man hjælper barnet med at regulere sine følelser.
Når børn bliver lyttet til, anerkendt, når børn bliver mødt og vi med omsorg, nærhed, fysisk kontakt, berøring, varme osv. møder vores barn, så dannes der forbindelser i barnets hjerne, som får barnet til på sigt at slappe af i kroppen, vejrtrækningen bliver roligere, hjertet begynder at slå langsommere, temperaturen normaliseres osv. og barnet falder til ro. Det er af utrolig stor betydning for barnet fremover og for barnets evne til at bevare roen, når de i årene frem og også som voksen står overfor situationer som er svære.
Undersøgelser viser at barnet naturligt vil være bedre til at tackle stress som voksen, anfald af hidsighed (som man kan se hos nogle voksne) vil normalt ikke forekomme i samme grad, hvis man som barn er blevet holdt om, anerkendt og lyttet til - og dermed hjulpet med sin følelsesmæssige regulering :)
Så ja - man kan gøre meget for at hjælpe børn med at regulere deres følelser - både nu, hvor jeres datter er 8 måneder, men også for at hun senere vil være i stand til det. Det handler ikke kun om genetik, men bestemt også om hvordan vi møder vores børn.
At jeres datter er vågen, opmærksom, aktiv og stille og roligt begynder at gøre mere opmærksom på sig selv, viser egen vilje og personlighed - det er et sundhedsstegn og det skal ses positivt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.