Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer - 2 år, 5 mdr.


17. maj 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Søvnproblemer - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen

Min dejlige søn på snart 2½ vil ikke sove, og jeg er nu ved at løbe tør for løsningsmodeller, så jeg håber, du er i stand til at hjælpe os.

A. er en livlig og energisk dreng, som generelt trives godt. Han er glad for sin vuggestue og har ingen alvorlige fysiske problemer. Dog døjer vi periodisk med astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse (har dræn). Det skal tilføjes, at hans far og jeg gik fra hinanden før fødslen, og at A. er hos sin far 4 overnatninger hver 14. dag.

Vi har i mere end et år haft problemer med det at falde i søvn. Tidligere har jeg haft held med at putte ham og løse problemet ved at gå ind hver 10. minut og trøste, hvorefter han de 3 følgende måneder lagde sig til at sove uden problemer. Efter vores korte men gode periode er den nu gal igen.

Normalt begynder putteritualet omkring kl. 19.30 eller lidt før. Han kravler op i sin seng, vi læser en bog eller to og synger lidt. Efter ca. 15 min. siger jeg godnat og går. Og så starter showet. A. går ud af sin seng og ned af trappen. Jeg putter ham ind igen og sådan kan det blive ved i alt mellem 1½-3½ time. Hver gang han kommer ind igen, vil han starte forfra med putteritualet, og jeg synes, han skal sove. Selvom jeg ikke blot beder ham om at gå ind i seng, men også fysisk lægger ham, fortsætter han med at gå ud af sengen. Nogle gange sætter han sig på trappen og vil hjælpes ind, andre gange laver han ballade ved at tage ting ud fra reolen, forsøge at åbne vinduer m.m.

Jeg har prøvet at lade ham høre lidt musik, ingen effekt. Prøvet at få ...


Annonce

... ham til at falde til ro ved at sidde og ae ham efter putteritualet, heller ingen effekt. I vuggestuen sover ham 1-1½ time. Hans far oplever ikke den samme problematik. Dér bliver han puttet, roder lidt rundt i sin seng en times tid og falder så i søvn af sig selv.

Som aftenen skrider frem, bliver jeg mere og mere sur og frustreret, selvom jeg prøver ikke at skælde ud, men blot ved min stemmeføring og håndtering vise ham, at jeg mener det, og at det er mig, der bestemmer. A. falder til sidst i søvn i sin seng (eller min) ved at jeg nusser ham i håret en halv times tid.

Prøver jeg at gå, før han er faldet i søvn, bliver han dybt ulykkelig, græder og reagerer ved at gøre et eller andet han ikke skal (smide med ting etc.).

Hverken min søn eller jeg får sovet nok, og situationen går udover mit arbejde og mit humør. Grænsen for hvor meget jeg kan holde til er ved at være nået, og jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg skal gøre for at vende udviklingen, så vi igen begge får sovet og er glade.

Udover søvnproblematikken synes jeg, vi har det rigtig dejligt sammen. Jeg synes måske, at A. er en anelse mere pylret end andre børn på hans alder, og han har svært ved, at jeg går fra ham, selvom det måske kun er for at gå på toilet el.lign. Det gør bl.a., at det er vanskeligt at lave aftensmad, fordi han vil mig hele tiden. Han er egentlig god til at lege selv, men jeg skal helst befinde mig indenfor en meters afstand.

Jeg håber virkelig, du kan hjælpe os lidt på vej med søvnen; vi har virkelig brug for det.

Mange hilsener
I.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce