Svar: Kravle og gå
Kære Eva
Det lyder umiddelbart som om at din dreng har god styrke i benene og fint kan stå, hvis du sætter ham op. Det er godt, det er et godt tegn.
Det er også rigtig godt at du altid har lagt ham på maven og at du har lavet mange øvelser med ham, for at styrke hans motoriske udvikling og stimulere hans balance - det er også en forudsætning for at kravle og at gå.
Du kan naturligvis godt prøve at kontakte en fysioterapeut for at få tjekket om hans styrke, hans balance og kropslige fornemmelse er som man normalt ville forvente - men mon ikke det er det ...? :)
Har han hoppet og har han lyst til at hoppe på dine lår? Det at hoppe - bukke sammen og strække siger også noget om, hvorvidt han har styrke i underkroppen og lyst til at bruge sig selv og sine ben.
Når han står, står han så på flad fod, eller vil han helst være på tæer? Har han tågang, kan det nogle gange hjælpe at lave nogle børsteøvelser med ham, det vil en fysioterapeut (eller ergoterapeut) også kunne hjælpe med.
Har han været i gåstol? Det kan også være en forklaring på, hvorfor han ikke er interesseret i at kravle ...
Man er nødt til at se din dreng, for at vurdere det - men umiddelbart er jeg ikke så bekymret. Han er stadig kun 10 måneder gammel og mange børn kravler ikke før mellem 10-12 måneder, så han har tid til at lære det endnu :)
Det er vigtigt at han lærer at kravle, lærer at krydskoordinere før han begynder at gå. Når børn kravler så bruger de skiftevis venstre og højre side, venstre arm og højre ...
... ben eller omvendt - og det at de krydskoordinerer, betyder at deres to hjernehalvdele arbejder sammen.
Dette har blandt andet betydning for at man kan skelne bogstaver og tal, at man kan se forskel på f.eks. b og d, p og q, om det står 9 eller 6 osv. Derfor er man opmærksomme på at børn motorisk skal kunne krydskoordinere inden skolestart og det er således vigtigt at børn kan kravle, hoppe sprællemandshop, hoppe gadedrengehop osv. som altsammen er tegn på at barnet kan krydskoordinere sine bevægelser, og altså tegn på at de to hjernehalvdele arbejder sammen.
Nogle børn springer kravlestadiet over og det betyder ikke at løbet så er kørt. Man skal så bare være opmærksom på at barnet efterfølgende skal lære at lave krydskoordinerende bevægelser. Så hvis det ikke lykkes for jeres søn at kravle nu, så er det altså bare vigtigt, at I søger for han får det lært senere - og altså inden han skal lære tal, bogstaver osv.
Det styrker børns motoriske evner at få stimuleret deres balancecenter og det får de bedst ved at blive gynget og snurret rundt. Den bedste måde I kan hjælpe jeres dreng på, er derfor ved at trille ham, gynge ham, vippe ham, snurre ham rundt, vende ham på hovedet osv. Jo mere du kan bevæge ham i alle retninger, jo bedre er det :)
At lære at gå, må han lære, når han har styrke til at rejse sig selv op ved tingene. Han lærer det ikke ved at du stiller ham op - først skal styrken være der og så skal balancen være der :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









