Svar: Aktivering af barn
Hej med dig
Det lyder umiddelbart som om at din datter er rigtig god til at aktivere sig selv og at du er der, støtte og guide, når hun har brug for det - dejligt :)
Når jeg skriver at børn skal aktiveres i deres vågne perioder, så er det ofte i forbindelse med at man som forældre har svært ved at få sit barn til at sove. Mange børn powernapper dagen igennem og der er ikke tydelig adskillelse mellem, hvornår barnet er vågen og aktiv, og hvornår barnet sover. Det er denne tydelige adskillelse, man skal være opmærksom på at lave, så barnet får en fornemmelse af, hvornår det er aktiv tid og hvornår det er puttetid.
Det er vigtigt at barnet bliver stimuleret både mentalt og fysisk. Det er vigtigt at børn bruger sig selv motorisk, og for en pige i din datters alder, vil det være rigtig godt at tumle med hende, trille, øve krybe, øve kravle, øve sidde, trille bold - gerne forskellige størrelser fra små tennisbolde til en stor badebold, lave lyd osv. Ride-ranke-leg kan være rigtig sjovt:)
Kender du den gamle ride-ranke-leg, hvor hun sidder på dit skød med ansigtet mod dig:
- Først kommer ...
... bondemandens hest - gumpelis, tumpelis, gumpelis
- Så kommer herremandens hest - Trav, trav-trav, trav, trav-trav.
- Så kommer kongens hest - hoppigaloppi, hoppigaloppi og tilsidst sluttes af med at hun 'falder' ned mellem dine lår.
Bevægelserne på lårene bliver hurtigere og forventningens glæde er stor, fordi hun lærer at hun pludselig 'falder'.
Også lege som gi-og-tag leg kan være rigtig godt og giver også lidt mental stimulering. Du rækker hende et stykke legetøj, siger værsgo´, rækker hånden frem og siger "tak" og på den måde kan I skiftevis modtage og give :)
At komme ud at se, sidde op i barnevognen, mærke vinden i ansigtet, se på ting I kommer forbi, tale om det hele, det er også med til at stimulere mentalt. Det giver en masse nye synsindtryk og nyt I kan tale om - evt. læse lidt i billedebøger, når I kommer hjem.
At spise selv er vigtig mental stimulering, ud over at barnet øver sig mundmotorisk. Det at give barnet kogte stykke blomkål, broccoli, en rugbrødsbjælke, skorpe eller lignende stimulerer også barnet rigtig godt.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.










