Brev:
Uhensigtsmæssige reaktioner
Kære Helen!
Min dreng er ved at blive stor... allerede 17 måneder, og er i fuld gang med selvstændigheds alderen. Problemet er at selv om jeg er fuldstændig klar over, med min fornuft hvad der sker, har jeg problemer med at rumme hans følelser når han gang på gang får sine ”hysteriske” anfald.
Jeg ved jo utrolig godt at han har det svært og kæmper med de ting han gerne vil og ikke altid mestrer, men nogen gange bliver det bare for meget for os begge! Jeg er så ked af det og bange, for jeg er slet ikke den mor jeg altid har ønsket at være. Jeg vil så gerne være forstående, tålmodig, og derfor skræmmer min måde at reagere på, mig så meget at jeg føler han slet ikke er tjent med sådan en mor:(
S har aldrig været ret god til at gøre ting alene, han har tilbragt meget tid på min arm, men jeg har følt at det har været rigtig at reagere på hans behov for nærhed. Dog kan det ind i mellem blive frustrerende når jeg til d.d. endnu ikke har kunnet gå på toilettet eller tage tøj på om morgenen, uden at S står og græder hjerteskærende. Jeg har forsøgt alt for at aflede ham, men det ender som regel med at jeg sidder med ham på skødet...på toilettet... Det samme sker som regel når jeg lige skal støvsuge under bordet efter vi har spist, eller jeg står og laver mad.
Jeg prøver så vidt muligt at inddrage ham i alting. Han er vældig interesseret i madlavning, og jeg lader ham hjælpe og smage, røre og putte i gryder. Men når han ikke gider at sidde i sin stol, og jeg har brug for begge hænder et kort stykke tid, græder han intenst og hiver i mine bukseben. Jeg har forsøget at vende ham til at vente, ved at slutte med at tage ...
... ham op i sådan nogen situationer, og i stedet sætte min ned til ham og kramme ham og sige han lige må vente et kort øjeblik. Jeg snakker rolig og blidt til ham hele tiden mens han græder og jeg skynder mig færdig.
S er dog blevet en hel del bedre til at lege selv, men med alle selvstændigheds-episoder i løbet af dagen, er det som om jeg slipper op for overskud, og har et par gange kommet til at tale hårdt til ham og sige at ”nu stopper du, altså”. Det samme har sket når han står og hiver i mig og jeg stresser for at skynde mig færdig så han kan stoppe med at græde.
Jeg er meget bekymret for min måde at reagere på. Jeg er lige nu så frustreret, ked af det og skræmt over den måde jeg lige har reageret på overfor min dejlige lille dreng. Så meget at jeg græder nu hvor jeg siddet og skriver det. S har reageret forskelligt når jeg har gjort dette... nogen gange har han kigget forundret på mig, stoppet og begyndt at lave noget andet/ lege. Andre gange græder han endnu mere:(
Hvad skal jeg gøre for at blive mig selv igen? Jeg vil støtte ham i hans process, og ikke gøre ham ked af det. Jeg kan jo ikke forhindre at han gentagne gange står med ting som ikke er hensigtsmæssige eller som han ikke kan magte, og han vil ikke lade mig hjælpe ham. Jeg kan tydelig se at der foregår nogle rigtig svære processer inden i ham, og jeg vil bare så gerne være den han kan falde tilbage på og støtte sig til... ikke den der svigter ham og overreagerer når han har mest brug for mig. Jeg føler mig som en virkelig dårlig mor, og meget langt fra den person jeg gerne vil være, og troede jeg var...
Kærlig hilsen
en skuffet og ked mor...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.