Svar: Glutenoptrapning
Kære allergi-bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
For det første er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om gluten-allergi, men derimod om Cøliaki. Gluten kan hos genetisk disponerede børn udløse sygdommen Cøliaki. Cøliaki udløses af nogle proteiner som findes i visse kornsorter - det man kalder for gluten. Cøliaki fastslåes ved at man foretager tyndtarmsbiopsi og hvis man har Cøliaki, så skal man være på livslang diæt uden gluten.
Gluten findes i hvede, rug, byg og også lidt i havre. Indholdet er betydeligt højere i hvede end i de øvrige kornsorter. Der er også gluten i spelt.
Tidspunktet for glutenintroduktion og mængden af gluten, som barnet tilbydes har betydning for udviklingen af Cøliaki hos børn der er disponeret herfor. Hvis man ammer imens man introducerer gluten, så er der undersøgelser der tyder på at det vil forebygge og have en vis beskyttende effekt.
Det anbefales at man ikke tilbyder barnet gluten før 6 måneders alderen og derefter introducerer det gradvist i form af grødtyper som har et lavt glutenindhold (havregrød, byggrød og øllebrød) og i takt med at barnet får mere og mere familiemad, vil barnet naturligt også få mere gluten.
Der er ikke nogle mere faste retningslinjer end dette - og igen, det er jo børn der er disponeret der er problemer. Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at din datter skulle være mere disponeret end andre - det handler som sagt ikke om en "fødevareallergi", men snarere om en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overflade ødelægges og optagelse af næringsstoffer derfor nedsættes.
Det er korrekt at mange rugbrød indeholder hvede og har man allergi overfor hvede, så skal man naturligt ikke spise dette. Men i forhold til at lave øllebrød selv, så har jeg aldrig hørt om at det skulle være et problem i forhold til børn. Mængde af hvede må være så lille at det skønnes uden betydning - netop fordi barnet jo først skal have øllebrød fra 6 måneders alderen, hvor gluten kan introduceres i små mængder.
Jeg kan desværre ikke anbefale dig en rugbrødsvariant uden hvede, men du kan overveje at bage rugbrød selv, på den måde er du jo helt herre over, hvad du kommer i ... og ellers er du nødt til at se indholdsdeklarationerne igennem .. :)
Jeg kan ...
... desværre heller ikke give dit en præcis mængde på, hvor meget din datter må få - det er et skøn. Umiddelbart vil jeg sige at når man er 7 måneder gammel, så vil det være passende at få to måltider grød dagligt og at man her normalt vil variere mellem havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. En portion er normalt på 1-2 dl. færdig grød.
Derudover vil det være normalt at få lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden (netop rugbrødsbjælker er gode fordi de indeholder mindre hvede end f.eks. tvebakker gør).
I 8 måneders alderen begynder børn ofte at få små brødhapsere og får derigennem mere hvede. I denne alder begynder mange børn også at få pasta, spaghetti og lignende, som også indeholder hvede og på den måde stiger indtaget naturligt gradvist, netop fordi barnet spiser mere og mere familiemad og spiser mere og mere varieret.
Når din datter betyder på rugbrødshapsere til frokost, så vil hun stadig skulle have grøntsagsmos ved siden af og vil ikke kunne leve udelukkende af brød. Hun skal naturligt også have kød og fisk, ris, pasta osv. og på den måde udgør gluten stadig ikke en ret stor del af hendes samlede indtag.
I 8-9 måneders alderen anbefaler jeg ofte også at man bager f.eks. havregrynsboller og giver dem til mellemmåltider. De indeholder naturligt også hvedemel, men også havre, som ikke indeholder helt så meget gluten - igen stiger indtager naturligt i denne alder. Hvis din datter får hvedeboller fra bageren eller supermarkedet en gang imellem så sker der normalt heller ikke noget ved det - det er også vigtigt at hun tilbydes variation og netop vænnes til at spise forskelligt imens hun har en naturlig lyst til at putte i munden og smage på ting.
Efter 12 måneders alderen kan børn få stort set alt - men i denne alder vil mange børn ofte også spise mere selektivt og den naturlige lyst til at putte i munden forsvinder. Jo mere forskelligt man har fået introduceret før, jo bedre er det. Så du er nødt til at finde en balance mellem at sikre din datter så stor variation som muligt og samtidig naturligt ikke kun give hende glutenholdige fødevarer. Da ingen i jeres familie tilsyneladende lider af Cøliaki, så er sandsynligheden for at din datter får det, dog meget lille - så ro på :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







