Annonce

Annonce

Brev:

Madplan og portionsstørrelser


28. april 2011

Alder:
7 mdr.

Madplan og portionsstørrelser

Hej Helen

Så er vores mindste søn 7 mdr., og i den forbindelse har jeg først og fremmest brug for en madplan med udgangspunkt i morgenmad kl. 7.30.

Som det ser ud lige nu, får han mad ifølge din madplan for 6 mdr. og altså også flasker derefter, dvs. inden begge lure samt aften og nat, 4 flasker i alt pr. døgn. Derudover ammer jeg tidlig morgen som den eneste amning. Dvs. han får i alt 5 mælkemåltider.

Han sover (det er nyt) nu i egen seng, der er klods op af min side af dobbeltsengen.

Mit spørgsmål går på, hvilke(n) flaske(r) skal droppes nu?

Hvor store portioner bør flaskerne være til hvilke flaskemåltider? Ønsker nemlig en god rytme, hvor der er appetit til både ”rigtig” mad og flaskerne.

Næste spørgsmål er portionsstørrelser ved grød/mos? Bør det stadig være max ½-3/4 dl for at sikre plads til mælken, eller hvordan er det nu lige?

Hvad er hans mælkebehov her i 7-mdrs-alderen?

Dernæst: Er det ok, at hans ”sene-aften” flaske først typisk ligger kl. ca. ved 2-4-tiden om morgenen, hvor han melder sig og tager ca. 200ml, eller hvornår han nu lige melder sig om natten?

Eller skal jeg tage ham op af hans seng ved 23-24-tiden og give ham den sene-aften flaske uden, at han melder sig der, eller skal jeg lade ham styre det?

Når kl. er ca. 5-6, vågner han også, jeg tager ham over i min seng og ammer ham liggende, og vi sover videre. Jeg ved ikke, om han der tager 5ml eller 200ml, men det virker som om, jeg ikke har meget tilbage i brystet, tja, faktisk intet, så jeg forstår ikke helt, hvorfor han ikke er sulten til morgenmad. Han får sin tidlige aftenflaske kl. ca. 19-20, som regel 200-270 ml.

Han er ...


Annonce

... de sidste par dage begyndt ikke rigtigt at virke sulten, især ikke morgenmad, formiddagsfrugt og frokost. Han plejer ellers at spise så fint, og jeg forsøger at lave lækre retter til ham fx med laks, torsk og kylling samt varierende grøntsager dertil.

Da han i går meget bestemt afviste sin kogte kylling m majs og en lille smule karry til frokost, som ellers er en af hans livretter, prøvede jeg for sjov at tilbyde ham noget af det rugbrød, jeg selv sad og spiste. Det ville han rigtigt gerne. Han er meget interesseret i vores mad og kan græde, når han ikke må få det.

Kan han allerede være klar til rugbrød nu? Synes det er tidligt? Det virker som om, grød/mos keder ham. Jeg ville ønske, at han gad sin morgenmad, tænker, at han må da være sulten de morgener, hvor hans sene aftenflaske har været 23.30 og så ikke har fået andet tidlig morgen end mit bryst (=ingenting, tror jeg). Men nej, ikke efter 8 timer uden mad er han interesseret i sin havregrød???? Er det ikke underligt?

Jeg vil tro, at hans mælkeindtag pr. døgn lige nu som regel er omkring 800-900 ml plus den ene amning, som størrelsesmæssigt står hen i det uvisse. Han er en stor lang dreng på lidt over 10 kg (fødselsvægt 4060g).

Jeg savner råd og vejledning om hvilken mad hvornår samt portionsstørrelser dertil. Jeg er rigtigt godt rundforvirret :o), for nu gik det ellers lige så godt.

Jeg er ikke bekymret for ham, for han er jo stor, fin og aktiv, men jeg ønsker blot at give ham den korrekte ernæring.

Håber du finder hoved og hale i mit brev.

Glæder mig til at høre om dine foreslag :o)

Rigtig god påske til dig og din familie.

Kærlig hilsen
Mor til 2

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce