Brev:

Er hun for afhængig af mig?

Hej Helen..

Lørdag d. 26. februar blev min mand og jeg for første gang forældre til en skøn lille pige på 2940 g. Jeg gik 14 dage over tid med hende inden jeg blev sat igang.

Lige da hun lev født og blev lagt op på min mave, mærkede jeg ikke et øjeblikkeligt bånd og en moderfølelse (som alle snakker om) derimod en kæmpe dårlig samvittighed, både overfor min mand og overfor denne skønne lille pige. Jeg fik en god snak med sygeplejersken og herefter kom kærligheden snigende og allerede dagen efter var jeg ikke i tvivl om at min kærlighed til dette lille væsen var større end noget andet..

Men den første dårlige samvittighed gjorde at jeg i starten havde meget svært ved at lægge hende fra mig.. Så hun var hos mig eller min mand konstant og jeg brød mig heller ikke om at andre skulle holde hende. Jeg tænker i hvert fald at det var pga. det der skete ved fødslen at jeg reagerede således..

Men sagen er den at jeg nu er lidt i tvivl om hvorvidt jeg har "skadet" hende med at være så omklamrende, for nu lidt over uger senere, vil hun KUN være hos mig.. Både når hun er vågen og når hun sover.. Jeg kan ikke på noget tidspunkt lægge hende fra mig uden at hun skriger op.. Hun vil ikke køre bil, hun vil ikke ligge i barnevogn/lift, hun vil ikke ligge andre steder end på mig eller lige op af mig. En gang imellem har jeg prøvet når hun er faldet i søvn at lægge hende lidt, men der går ikke 5 minutter og så er hun vågen igen. Jeg har prøvet at svøbe hende, men hun er en meget varm pige og koger ...

... helt op..

Ellers er det hele fint med hende.. Jeg ammer hende fuldt ud, hun tager fint på og sover det hun skal om natten/dagen (hvis bare det er ved mig).

Jeg ved godt at hun ikke er så gammel og jeg har for så vidt ikke noget imod at have hende tæt på hele tiden, men jeg føler jeg sidder lidt fast i sofaen, og specielt efter at min mand er startet på arbejde. Jeg har ikke rigtig mod på at komme nogen steder fordi hun skriger og skriger når vi bevæger os ud for husets 4 vægge. Så sent som idag prøvede jeg en tur i barnevognen, men det blev kun en tur på 5 minutter fordi hun skreg og skreg, og det er jo absolut ikke meningen med det.

Jeg har købt en strækvikle og den falder hun også godt til ro i, så heldigvis kan jeg få armene fri lidt, meen kunne nu godt tænke mig at blive lidt mere fri.. Bare en gang imellem så jeg kan få et bad osv..

Hun sover også imellem os om natten, fordi jeg har tænkt at hun stadig er så lille at det ikke er en kamp jeg vil tage, og så er det også nemt med natamningen..

Men "ødelægger" jeg hende ved det..? Jeg tænker at hun selvfølgelig skal have alt den tryghed hun har brug for.. Jeg er måske bare lidt bekymret for (fordi alle siger det til mig) at det bliver sværere jo ældre hun bliver at lægge hende fra, og at vi "ender med at have en teenager i sengen"..

Har du nogle gode tips jeg kan prøve, eller hvad synes du? Skal jeg fortsætte med at have hende hængende på mig og i så fald hvor længe?

Med venlig hilsen
en forvirret førstegangs mor...

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: